23948sdkhjf

Hård kritik af prisbelønnet fiskerivirksomhed

Prime Ocean anklages for at udnytte arbejdskraft fra rumænere, som blandt andet skal betale kommission for at komme i betragtning til et job.
Fiskerivirksomheden Prime Ocean benytter sig af uorganiseret arbejdskraft fra rumænere, som blandt andet skal betale kommission for at komme i betragtning til at få arbejde.

Det skriver Nordjyske, som har været i kontakt med 10 af de ansatte på fabrikken i Frederikshavn. En af disse, Maricel Latescu, siger:

- Der var en enkelt dag, hvor jeg arbejdede 22 timer i træk. Andre dage har det været 15-17 timer.

Virksomhedens ansatte snydes blandt andet for overtidsbetaling, ligesom der ikke er langt fra kritik til en fyring, skriver avisen.

Slavehandel
Prime Ocean modtog sidste år Iværksætterprisen, der for andet år blev uddelt af Frederikshavn Erhvervsråd, og det vækker i dag undren hos arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

- Det er en virksomhed, som helt bevidst udnytter udenlandsk arbejdskraft. Der er kun én grund til, at de gør det, og det er at tjene penge, siger han, mens Morten Dahlberg fra den lokale 3F-afdeling mener, der er tale om ”slavehandel”.

Vi skal lære det
Direktør i Prime Ocean, Niels Nordmann, siger til Nordjyske, at han ikke kender til kommission. Til gengæld erkender han, at der kan være forhold omkring løn og arbejdstider, som skal justeres.

- Vi er et nyt firma, som godt vil prøve at få det hele til at køre, og vi skal selvfølgelig lære det sådan lidt fra start, siger direktøren.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08