En pakke hakket oksekød er ikke bare en pakke hakket oksekød.
Det viser kontrolbesøg foretaget af Fødevarestyrelsen blandt knap 150 grossister og slagtere.
Her har myndighederne blandt andet konstateret, at der i:
• 9 procent af pakkerne er oven én procent af
en anden kødtypei
• 8 procent af pakkerne var
mere fedtend deklareret
• 5 procent af pakkerne var
mindre kødend deklareret
- Det her handler om at holde kødet fuldstændigt adskilt og om at sørge for at få renset hakkerne grundigt, når man går fra at bruge en slags kød til at bruge en anden slags kød. Der må ikke ske en sammenblanding af svinekød og oksekød. Det er uacceptabelt, siger fødevareminister Mette Gjerskov til DR Nyheder.
Problemet er langt fra nyt. I 2009 afslørede DR's forbrugermagasin Kontant, at både Super Best og Magasin blandede svinekød i alle deres pakker med hakket lammekød. Og året efter viste en kontrol fra Fødevarestyrelsen, at slagtere og grossister havde blandet kødtyperne i 11 procent af prøverne.
Ifølge den nye kontrolrunde er problemet størst hos Coop og SuperBest.