23948sdkhjf

Irma med ukrudt på hylderne

Brændenælde og skvalderkål er blandt nyhederne hos Irma, som ønsker at styrke den danske madkultur.
Brændenælder og skvalderkål er måske mange haveejeres værste mareridt, men for kunderne hos Irma er det fra denne uge en ny og mulig delikatesse.

- Vi ønsker at styrke den danske madkultur. Målet er at bringe den mere jordnære filosofi bag det nordiske køkken, som en række kendte kokke har udviklet, videre til vores kunder, siger indkøbschef Hans Christian Ipland, Irma, til Ritzau.

Han har indkøbt brændenælder til ”et par ugers salg”, mens der skulle være skvalderkål nok til en længere periode.

Sjovt med det næreksotiske
Irma har tidligere haft succes med at sælge tørrede brændenælder samt at introducere de trendy ramsløg i butikkerne.

Og står det til indkøbschefen, er Irma ikke færdige med at udfordre danskernes madvaner.

- Det er ekstra sjovt at prøve noget nyt, når det er noget næreksotisk, der gror for næsen af en, siger Hans Christian Ipland.
Læs mere om: Irma
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079