23948sdkhjf

Kohberg Bakery Group henter international profil

Brødproducenten har hentet den erfarne Carlsberg-mand Kasper Madsen ind som nyt bestyrelsesmedlem.
Kasper Madsen tiltræder pr. 18/9 som nyt bestyrelsesmedlem i Kohberg Bakery Group A/S og de tre underliggende selskaber: Kohberg Brød A/S, Kohberg Foodservice A/S og H.C. Andersen Bagergården A/S.

- Vi skal hele tiden styrke Kohberg Bakery Groups position som den bedste til at levere et spændende og bredt brødudvalg af høj kvalitet til de danske forbrugere. Det kræver fleksibilitet og omstillingsparathed i alle led og dermed de rigtige kompetencer både i ledergruppen og i bestyrelsen. Derfor udvider vi nu bestyrelsen med en af Danmarks mest erfarne produktions- og logistikfolk, siger Mads Middelboe, bestyrelsesformand i Kohberg Bakery Group.

Kasper Madsen har i sine 25-årig lange karriere hos Carlsberg haft ansvar for indkøb, produktion og logistik i hele verden. De seneste seks har har han desuden været medlem af koncernledelsen.

- Jeg er utroligt glad for at kunne udvide bestyrelsesholdet med en så stærk profil som Kasper Madsen. Et bredt udvalg af både frisk og frossent brød til danskerne kræver, at vi også på allerhøjeste ledelsesniveau har de bedste erfaringer og kompetencer at trække på. Jeg er overbevist om, at Kaspers store internationale erfaring med egen driftsledelse og udrulning af Carlsbergs anerkendte Excellence Programmer vil tilføre Kohberg Bakery Group stor værdi. Jeg ser frem til, at Kasper bringer os i endnu tættere dialog med kunderne om, hvordan vi bliver endnu bedre til at give danskerne det bedste brød. Det skal både blive til glæde for vores samarbejdspartnere, forbrugere og medarbejdere, siger Mads Middelboe.

Kasper Madsen siger om sin indtræden i bestyrelsen:

- Jeg ser meget frem til arbejdet i Kohberg Bakery Groups bestyrelser. Sammen med den øvrige bestyrelse og ledelse skal vi videreudvikle Kohberg Bakery Groups position som Danmarks fortrukne og mest effektive brødleverandør. Vi har alle forudsætninger i en virksomhed med stolte, danske traditioner, et stærkt brand, spændende produkter og dedikerede medarbejdere. Der er et stort vækstpotentiale, og jeg glæder mig til at bidrage til, at vi når de ønskede mål.

Bestyrelsen i Kohberg Bakery Group består herefter af: Mads Middelboe, bestyrelsesformand, Stifteren Preben Fogtmann, Jesper Fogtmann, Andy Andersen, og Kasper Madsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095