23948sdkhjf

Thorfisk i offensiven

Thorfisk satte sidste år omsætningsrekord og 2012 tegner til at blive endnu bedre. Fiskeforædlingsvirksomheden hviler ikke af den grund, men sætter i stedet sin lid til devisen ”når det går godt, skal man investere”.
Thorfisk planlægger en massiv tilstedeværelse i kanalerne tæt på købssituationen i efteråret og bygger videre på sidste års succesfulde kampagnespor.

- Vi lagde en offensiv strategi sidste år sammen med Zupa Recommended, og siden har omsætningen kun peget én vej. Nu er vi klar til at give den et ekstra nøk opad, siger Lars Christensen, director of sales and marketing Northern Europe i Norway Seafoods, som ejer Thorfisk-brandet.

Befolkningen spiser mere fisk
At der er klangbund for tiltaget, viser tal fra Fiskebranchen. Den nyeste analyse vidner om en positiv trend i befolkningens indtag af frisk fisk, både på penetration og frekvens. Selv samme analyse afdækker også en interessant finding; nemlig at det er i dagligvarekædernes kølediske at nye (og yngre) fiskespisere rekrutteres.

- Set i lyset af den analyse, kan man sige, at vi med vores koncept slår et slag for både os selv og hele kategorien. Men det er kun positivt, for jeg tror, at potentialet er uendeligt, når bare vi producenter forstår at ramme målgruppens behov, siger Lars Christensen.

Frisk fisk er en af de fineste og sundeste råvarer, der findes – og derfor rammer fisk som råvare tidens trend inden for fødevarer. Thorfisk har specialiseret sig i at behandle fisken så nænsomt som muligt og gøre den så tilgængelig som mulig for forbrugerne. Og det er altså det arbejde, der nu belønnes af forbrugerne.

Om Thorfisk
Thorfisk-brandet er ejet af Norway Seafoods A/S. Thorfisk beskæftiger sig med produktion og daglige leverancer af detailpakkede friske fiskeprodukter til dagligvarekæder i Danmark og Nordtyskland. Sortimentet består af fileter af rundfisk og fladfisk, fiskefrikadeller, fiskefarser, marinerede produkter samt forskellige sæsonprodukter. Produkterne fremstilles på fabrikken i Grenaa.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078