23948sdkhjf

En heldig kartoffel!

Vinderen af Kartoffelprisen 2012 blev fundet på Kold College denne weekend. Det blev en ung, men allerede garvet konkurrencekok, der løb med sejren.
Vindere af kartoffelprisen 2012 på 20.000 kr. gik til Mikkel Olsen og hans medhjælper Signe Dyrløv Jensen, fra Restaurant Babette i Vordingborg. (billede)

Mikkel er trods sin unge alder allerede en garvet konkurrencekok og medlem af kokkelandsholdets juniorhold, som netop har opnået en 4. plads ved OL 2012, som blev afholdt i Tyskland. 2. pladsen gik til Brian Mark Hansen fra Restaurant Christiansholm Slot og 3. pladsen til Emil Thybo Bahr fra Restaurant Babette.

Bedste forret
Den fynske deltager Marc Nygaard Foged fik prisen for bedste forret. Overdommer Hans Bech Thomsen sagde i hans præsentation at forretten var en skøn symfoni af spætter på hvidløg, Bintje med dild, timian og citron, samt brunet smør. Sauce lavet på muslinger og brunet smør. Perfekt til øl og snaps, som var et af de kriterier som forretten skulle opfylde.

Bedste hovedret
Prisen for bedste hovedret gik til Brian Mark Hansen for hans confiteret rødkødet vandel med fakse bouillon, brasieret svinenakke og sart røg.

Bedste dessert og samlet vinder
Prisen for bedste dessert gik til vinderen Mikkel Olsen. Hans Bech Thomsen sagde at desserterne bare blev bedre og bedre som konkurrencen skred frem og det kulminerede da Mikkel serverede sin kvæde/æbleis med creme fraiche creme, kartoffelkaramel og snapsemousse pyntet med rosmarin granite, krystaliseret citron og esdragon.

Der var mere end 300 fremmødte gæster til at bakke op om de unge kokketelenter. Og præmieoverrækkelsen stod H.K.H. Prins Joachim for.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047