23948sdkhjf

Minister kaldt i samråd før Lurpak-salg

Frygt for lavkvalitetsprodukter med udenlandske råvarer får formanden for Folketingets Fødevareudvalg til at kalde fødevareministeren i samråd.
Et salg af Lurpak-mærket til Arla kan være med til at devaluere det mere end 100 år gamle produkt.

Det frygter René Christensen, der er formand for Folketingets Fødevareudvalg og fødevareordfører for Dansk Folkeparti. Han har derfor kaldt fødevareminister Mette Gjerskov (S) i samråd op til Mejeriforeningens generalforsamling den 18. december, hvor et salg af Lurmærket er eneste punkt på dagsordenen.

Læs også: Lurpak-spekulationer hos Arla

- Jeg er nervøs for, at Arla vil bruge det traditionsrige danske Lurmærke til at markedsføre alle mulige lavkvalitetsprodukter med udenlandske råvarer, siger René Christensen til altinget.dk

Det er nemlig fødevareministeren, der i sidste ende skal godkende salget, selv om Mejeriforeningen skulle stemme ja. Det gør foreningen med al sandsynlighed, idet Arla sidder på 92 procent af stemmerne.

Det er ikke lykkes for Food Supply at få en kommentar til sagen fra Arla.

Fakta: Lurmærket
Lurmærket blev indregistreret den 23. oktober 1901 som varemærket for dansk kvalitetssmør og figurerer den dag i dag fortsat på smørpakkerne fra Lurpak.
Fra 1911 kunne udelukkende mejerier, der deltog i et strengt system med regelmæssig blindsmagning, bruge Lurmærket.
Disse kvalitetskontroller foretages den dag i dag: for at sikre kvaliteten af Lurpak skal mejerierne indsende prøver til et uddannet panel bestående af uafhængige eksperter hver uge.
Kilde: lurpak.com
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11