23948sdkhjf

2012 blev rekordår for Danish Agro

Opkøb, omkostningsbesparelser og øget indtjening på tværs af koncernen i ind- og udland har styrket konkurrencekraften hos Danish Agro.
Danish Agro koncernen havde i 2012 det hidtil bedste år. Opkøb, omkostningsbesparelser og øget indtjening på tværs af koncernen i ind- og udland har styrket konkurrencekraften.

Danish Agro koncernen realiserede i 2012 et resultat før skat på 444 mio. kr. Det er koncernens hidtil bedste resultat, og det ligger 81 mio. kr. højere end resultatet i 2011 – en forbedring på 22,3 %. Resultatet før skat forrenter primo egenkapitalen med 28,8 %.

Gode resultater
Omsætningen i 2012 var på 17,6 mia. kr. mod 15,8 mia. kr. i 2011 svarende til en vækst på 1,8 mia. kr. eller 11,2 %. Efter skat realiserede Danish Agro et overskud på 392 mio. kr., hvilket forrenter egenkapitalen primo med 25,4 %.

- Jeg er stolt af de mange gode resultater, der blev skabt i 2012 i Danish Agro koncernen. Købet af 60 % af den finske grovvarekoncern Hankkija-Maatalous Oy samt udbygningen af det strategiske samarbejde med den tyske grovvarekoncern Agravis Raiffeisen AG gør, at vi allerede i 2013 vil realisere de fleste af de mål, vi havde sat os i vores strategiplan 2015. Fremadrettet forventer vi, at ca. 75 % af vores indtjening kommer fra udlandet og udenfor traditionel grovvarehandel i Danmark, siger koncernchef i Danish Agro, Christian Junker.

Forventninger til 2012
Bestyrelsesformand i Danish Agro, Jørgen H. Mikkelsen, er yderst tilfreds med, at selskabet har opnået flere af sine operationelle og strategiske mål i 2012:

- Resultaterne har været en kombination af solidt arbejde og forretningsmæssig fornuft, hvor omkostninger er reduceret og indtjeningspotentialet er markant øget, siger Jørgen H. Mikkelsen og fortsætter:

Danish Agro koncernen forventer i 2013 en omsætning på ca. 25-26 mia. kr. og stiler mod et resultat før skat i niveauet 450 mio. kr. efter afskrivninger på ca. 300 mio.kr. Koncernen vil i 2013 primært fokusere på at styrke bundlinjen – der er ikke planer om større opkøb. Fokus vil være rettet imod at trække maksimale synergier ud af den noget større enhed.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078