Klumme: Rengøringskvalitet, et spørgsmål om økonomi?
Hvor rent er rent? Og hvor rent skal der egentlig være hos dig? Denne uges klumme handler om rengøring på forskellige niveauer, og om hvordan man sikrer sig den rette kvalitet.
Derfor bliver man som det allerførste nødt til lokalt at definere, hvilket kvalitetsniveau af rengøring man ønsker i det pågældende område. En automekaniker vil måske sige, at det er rent, blot det er ryddeligt, og der ikke ligger friske oliepletter på gulvet, mens slagteriarbejderen og sygeplejersken ofte vil være nødt til at sætte deres lid til rengøringspersonalets evner samt resultater af diverse målinger efter rengøringen. Fælles for dem alle er dog, at de i første omgang er nødt til at være enige med sig selv og deres kolleger om, hvad der er rent nok, og hvad der ikke er.
Ryddeligt er OK
Man kan lige så godt se i øjnene, at langt de fleste steder bliver der ikke gjort fuldstændigt rent, men det er også langt fra altid kritisk nødvendigt. Mekanikeren fra før opnår ikke nogen synderlig gevinst af, at alle steder er klinisk rene. Han får en forholdsvis stor gevinst ud af, at hans værktøj er forholdsvist rent, men ikke nogen umiddelbar merværdi af, at det er sterilt. Man kan selvfølgelig altid elaborere en masse over emnerne sygedage og smittefare etc., men lige her og nu får han ikke nogen merværdi af at være grundigere i sin rengøring samt evt. at sterilisere både værktøj, inventar og bygning. Derfor bruger mekanikeren heller ikke store resurser på rengøring og da slet ikke på kontrollen deraf. Hvis det ser ryddeligt og ordenligt ud, så er det rent nok for ham!
Høje krav om renhed
Slagteriarbejderen derimod véd, at hans beskæftigelse i princippet er meget nøje forbundet med hygiejnen i virksomhedens produktionsmiljø, hvorfor han også har et helt andet forhold til rengøringskvalitet. I en moderne fødevareproduktion går en medarbejder ikke i gang med at producere noget som helst, hvis miljøet ikke er fuldstændig rent! For slagteriarbejderen har det altså en helt anden betydning, at noget er rent. Slagteriarbejderen har et stort udbytte af høj rengøringskvalitet.
Renhed = sterilt
Ligeledes har sygeplejersken en forventning til og et udbytte af et specificeret niveau af rengøringskvalitet, men fælles for dem alle er, at de har en forudgående forventning til den kvalitet, som de ønsker og som sikrer hver især en optimal arbejdsdag. Det er bare ikke altid at disse ønsker går i spænd med deres kollegers ønsker. Derfor er det vigtigt at have sat hygiejneledelsen i system, så man altid er enige om, hvad udgangspunktet er og hvilket niveau der kan betragtes som rent hhv. ikke rent. Det kan både mekanikeren, slagteriarbejderen og sygeplejersken bruge til noget.
Hvem skal udføre opgaven?
Når man har defineret, hvad rent er, så er det på tide at finde ud af, hvordan man kommer derhen, hvor man gerne vil være. Det første spørgsmål er, om man skal gøre rent selv eller hyre et eksternt firma til opgaven. Ved selv at udføre opgaven har man selv hånd i hanke med, hvordan og hvor grundigt arbejdet skal gøres. Man oplever også ofte, at medarbejderne har en større ansvarsfølelse overfor virksomheden, når det er deres egen fysiske arbejdsplads, de er på. Der bliver ofte færre uoverensstemmelser og diskussion om resultaterne, da man som rengøringsmedarbejder refererer til sin egen chef, som måske ikke refererer til nogen og i hvert fald ikke én i en anden virksomhed, sådan som tilfældet er med en rengøringsleder hos et eksternt rengøringsselskab.
Tillid er afgørende
Der er så til gengæld også fordele ved at anvende en ekstern partner til rengøringen. Det kan fx være økonomisk attraktivt med en ekstern partner, man slipper for at tænke på sygefravær, uddannelse og overhead omkostninger generelt. Man kan også anlægge den betragtning, at den eksterne partner gør et bedre stykke arbejde, det kommer bare i høj grad an på den aktuelle partner. Derfor gælder det om at vælge en partner, som man har tillid til, som man føler tager sin opgave seriøst, og som man ved ikke springer over de laveste gærder.
Afstem forventninger!
Uanset om man vælger selv at gøre rent, eller man har en ekstern rengøringspartner tilknyttet, er det helt fundamentalt, at man fra starten af bliver enige om, i hvilke niveauer man ønsker arbejdet udført. Derfor bør man altid tage udgangspunkt i, hvilken kvalitet af rengøring man ønsker, og ikke i hvor meget man vil betale for det. Husk, at et rengøringsselskab næsten altid kan presses på prisen, men spørgsmålet er, om man ønsker at gøre det, eller om man ønsker at presse selskabet på kvaliteten i stedet. Og den eneste måde at gøre dette på er at opstille nogle kvalitetsparametre for rengøring baseret på objektive måleresultater som fx ATP, mikrobiologiske tests eller andet, som måtte være relevant. Sådanne parametre må naturligvis tage udgangspunkt i en risikoanalyse og en deraf følgende rengørings- og kontrolplan, og ikke mindst må man altid være enig med sig selv og sine medarbejdere samt den mulige eksterne partner om, hvordan og hvornår kontrollerne udføres, ellers er missionen faktisk bundet til at gå galt!
På Hygiejnefokus’ temadag d. 30. maj 2013 i Skejby vil servicevirksomheden ART-Service give sit bud på, hvad rengøringskvalitet betyder, ligesom der vil være indlæg omkring hygiejneledelse, hygiejnekontrolmetoder og innovative desinfektionsmetoder.
Se hele programmet her: http://hygiejnefokus.dk/fokus/?p=660
