23948sdkhjf

Danish Agro sætter nyt hold

Danish Agro har reduceret sin bestyrelse fra 23 til 10 mand.
På regionsmøde den 19. marts konstituerede Danish Agro ny bestyrelse, som nu er reduceret fra 23 til 10 medlemmer. Heraf er 9 landmænd og 1 medarbejder repræsenteret.

Jørgen H. Mikkelsen blev valgt til bestyrelsesformand. Hans Bonde Hansen og Lauge Klarskov Jakobsen blev valgt til næstformænd.

- Jeg ser meget frem til arbejdet i den nye bestyrelse. Med 10 medlemmer er det min overbevisning, at bestyrelsen i endnu højere grad vil kunne give dynamisk sam- og modspil til ledelsen i Danish Agro, siger Jørgen H. Mikkelsen.

Danish Agro koncernen forventer i 2013 en omsætning på ca. 25-26 mia. kr. og stiler mod et resultat før skat i niveauet 450 mio. kr. efter afskrivninger på ca. 300 mio.kr.

Også ny topledelse
Den nye bestyrelse konstitueres kun godt en måned efter udnævnelsen af Henning Haahr som ny vicekoncernchef i Danish Agro koncernen, hvor der samtidig skete rokader på andre ledende poster.

Sammen skal de arbejde for at gøre Danish Agro til en endnu stærkere samarbejdspartner for de danske landmænd.


Bestyrelsen tæller således følgende medlemmer:
  • Jørgen H. Mikkelsen, Herfølge, region Østsjælland (Bestyrelsesformand)
  • Hans Bonde Hansen, Nørre Alslev, region Lolland/Falster (Næstformand)
  • Lauge Klarskov Jakobsen, Brovst, region Nordjylland Syd (Næstformand)
  • Michael Lundgaard, Korsør, region Vestsjælland
  • Kaj Ivan Larsen, Hårby, region Fyn
  • Jørgen Damgaard, Hejls, region Sydjylland Øst
  • Heino Mølholm, Varde, region Sydjylland Vest
  • Søren Smalbro, Hjørring, region Nordjylland Nord
  • Niels Jørgen Bønløkke, Brabrand, region Midtjylland
  • Karsten Madsen, Kolding, medarbejderrepræsentant
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11