Niveaukursus

I alt DKK 3.995 ekskl. moms
Undervisningsregion
Danmark > Sjælland > Vordingborg Kommune
Periode(r)

På niveaukurset vil vi tage servicebrillerne på og med udgangspunkt i dagligdagens problemstillinger, kigger vi på fordele og ulemper ved forskellige måleprincipper. Der vil blive lagt vægt på valg af det rigtige udstyr til opgaven, korrekt placering og montage, måleproblemer og fejlsøgning. Igennem hele kurset er der lagt vægt på at bruge illustrationer og billeder fra virkeligheden, som gør det let at forstå de forskellige problemstillinger samt løsningen på disse.
Teori og overblik over måleprincipper
På kurset gennemgår vi teorien bag forskellige måleprincipper, herunder radar, ultralyd og guidede mikrobølger, samt fordele og ulemper ved disse. Desuden vil vi komme ind på korrekt placering og montage, samt valg af korrekt måler til forskellige medier, både væske og faststof. Der vil igennem kurset være fokus på radarteknologien.
Opsætning, justering og fejlsøgning af instrumenter
I løbet af kurset vil vi tage fat på Device Type Manager filer (DTM), som er en filtype (driver), der bliver brugt til opsætning af langt de fleste instrumenter verden over. Vi tager udgangspunkt i instrumenter fra VEGA og bruger DTM filerne sammen med PACTware™ soft waren til at lave opsætningen, justering og fejlsøgning af instrumenterne. Desuden vil kurset komme ind på lineariseringstabeller, som du kan bruge, hvis du gerne vil omregne niveau til fx tons.
Mål

Efter kurset har du fået indblik i de forskellige måleprincipper samt de fordele og ulemper, der kan forekomme afhængig af, hvilken opgave du har foran dig. Du har ligeledes fået et kendskab til, hvordan du skal placerer og monterer de forskellige instrumenter for at opnå den bedst mulige og korrekte måling af dit niveau. Du vil også få en forståelse af, hvordan du kan anvende PACTware™ kommunikations-softwaren til at lave opsætning, justere og fejlsøge dit instrument, samt vide hvilke parametre du skal være opmærksom på, når du gør dette.
Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, som skal indstille, programmere og arbejde med niveaumålinger. På kursuset vil du få indblik i:
Valg af det rigtige instrument
Korrekt montering
Opstart og indstilling
Det praktiske

Kurset er inklusiv fuld forplejning herunder morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe samt snacks, te, kaffe og vand. Du får selvfølgelig udleveret kursusmateriale og et certifikat for deltagelse på kurset.

Dato: Onsdag 3. februar
Tid: 08:30 -16:00
Sted: Insatech, Algade 133, 4760 Vordingborg
Pris: 3.995,- frem til 1. december (Derefter 4.500,-)

Det tager cirka 15 min. at gå fra Vordingborg station til Insatech og der er selvfølgelig også mulighed for overnatning f.eks. på Hotel Kong Valdemar, som ligger tættest på Insatech, eller Danhostel Vordingborg.
Tilmelding

Der er plads til 12 personer på kurset, og det vil blive gennemført ved mindst 6 tilmeldinger. Tilmeldingen sker efter et først til mølle princip, da der ofte er mange tilmeldinger. Prisen for niveau kurset er DKK. 3.995 ekskl. moms frem til 1. december (Derefter 4.500,-). Vi gør opmærksom på at tilmelding til kurset er bindende.




Kontaktinformation
Insatech A/S
Algade 133
4760 Vordingborg
Danmark

Annette Henriksen
Telefon: +45 55372095
Fax: +45 55377018


Se hjemmeside
Se hele profilen

Send til en kollega

0.149