Projektledere til ombygnings- og spacemanagement-projekter

Kan du lede og koordinere ombygningsprojekter og flytninger i eksisterende ejendomme samt ved sammenlægninger af lokationer? Og synes du, at det er mere motiverende, at andre står for den efterfølgende drift? CAD Kompagniet søger erfarne projektledere til ISS Facility Services. Kunne du være en af dem?
Oprettet
Ansøgningsfrist
6. februar 2017
Forventet start
1. marts 2017
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark > Hovedstaden > Københavns Kommune

En alsidig hverdag med mange forskellige ansvarsområder

Som projektleder arbejder du med spændende C20 virksomheder hos ISS Facility Services.

Du er med lige fra første ”byggemøde”, hvor du afdækker forventningerne til din rolle som projektleder samt krav og ønsker til interiør og installationer hos kunden.

På baggrund af oplysningerne estimerer du opgaven; hvad der skal ske, hvornår og til hvilken pris samt opdaterer tegningsmaterialet.

Du står for den videre sagsbehandling, som omfatter kontakt til bl.a. myndigheder, udarbejdelse af udbudsmateriale og indhentning af tilbud fra diverse leverandører. Hvis behov har du også kontakt til rådgivende ingeniører.

Igennem hele leveringsprocessen er du i tæt dialog med kunden og leverandørerne. Du sikrer, at alt overholder dit budget og tidsplan.

Du sørger for den nødvendige behandling af fakturer, og sikrer at der inden overleveringen bliver fulgt op på eventuelle mangler.

Når dit projekt er slut, udarbejder du dokumentation for det færdige resultat og laver en procesevaluering.

Jobbet fører dig rundt til kunder omkring i hele landet. I den forbindelse har du en delebil til rådighed.

Mulighederne for dig
Du arbejder på flere projekter ad gangen tidsmæssigt forskudt af hinanden. Omkring 20% vil være større projekter, som giver dig mulighed for at arbejde med omfattende og komplekse projekter over en længere periode.

Da det stadig er et forholdsvis nyt forretningsområde hos ISS Facility Services, kan du med din viden og begejstring være med til at præge udviklingen heraf. Området er allerede i god vækst. Det betyder, at du på sigt både kan gøre karriere indenfor og udenfor landets grænser.

Din baggrund
For at komme i betragtning til stillingerne skal du kunne dokumentere din erhvervserfaring fra en stilling med tilsvarende arbejdsindhold, som beskrevet ovenfor.

Du behersker AutoCAD og har erfaring med at arbejde med kalkulations- og projektstyringsværktøjer.

Med udgangspunkt i dit kendskab til byggeteknik, er du dygtig til at koordinere aktiviteterne og følge op på dem. Du har let ved at danne relationer til dine kunder, forstå deres behov og omsætte dem til brugbare løsninger. Spurgte man dine kunder, ville de sige om dig, at du er imødekommende, professionel, løsningsorienteret og har altid styr på tingene.

Kommunikation og dialog falder dig let. – Hvad enten det er på engelsk eller dansk; skriftligt eller mundtligt, forstår du at formidle tekniske løsninger til ikke-tekniske folk.

Du trives med at arbejde med faste processer og systemer, og at der stilles et højt krav til, at datadisciplinen bliver overholdt.

Endelig kan du ved samtalen fremvise ren straffeattest og kørekort B.

Kontakt
Rekrutteringsprocessen varetages af CAD Kompagniet A/S.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Britt Falk, CAD Kompagniet A/S på tlf.: 53 71 90 07.

Ansøgningsfrist: Løbende.

Vi søger flere projektledere og ansætter i takt med, at vi finder de rigtige profiler.
Ansøgning og CV skal sendes på dansk til: job@cadkompagniet.dk – mrk. Projektleder.

ISS Facility Services A/S
ISS Facility Services A/S er det danske datterselskab i den verdens-omspændende ISS-koncern, som beskæftiger mere end 500.000 medarbejdere i over 77 lande.

I Danmark arbejder de med nogle af landes største virksomheder. Som medarbejder oplever du, at der er fokus på uddannelse, udvikling og opkvalificering samt at der er korte kommandoveje igennem organisationen, som giver hurtige handlingsmuligheder.

 

CAD Kompagniet A/S
CAD Kompagniet A/S har eksisteret siden 1986 og er specialister indenfor vikarlønsinger, rekruttering og search af tekniske specialister og ledere.

 

Sådan ansøger du

Ansøgning og CV skal sendes på dansk til: job@cadkompagniet.dk – mrk. Projektleder.





Kontaktinformation
CAD Kompagniet A/S
Stationsparken 37, 2. sal
2600 Glostrup
Danmark

Britt Søbjerg Falk
Telefon: +45 53719007


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.45