Servicetekniker

Til kommissionering af og service på BLUNOX SCR-Systemer - markedets mest effektive SCR-systemer med op til 97% NOx-reduktion.
Oprettet
Ansøgningsfrist
11. februar 2017
Forventet start
1. marts 2017
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark > Ingen region

Virksomhedsbeskrivelse:
BLUNOX, som er en selvstændig virksomhed i DANSK TEKNOLOGI-koncernen, fremstiller og markedsfører BLUNOX SCR-Systemer - markedets mest effektive SCR-systemer med op til 97% NOx-reduktion. Virksomheden udviklede oprindeligt BLUNOX-teknologien til lastbil- og busapplikationer, og teknologien er i vidt omfang blevet testet i samarbejde med førende motorproducenter. Systemet fungerer ved at sprøjte urea (en billig, harmløs substans) ind i udstødningsgassen og efterfølgende føre sammenblandingen gennem en katalysator. Denne proces medfører transformation af den giftige NOx-gas til harmløs nitrogen (79% af vores naturlige atmosfære består af nitrogen). Takket være Airless-teknologien er der, i sammenligning med konkurrerende løsninger, ikke brug for trykluft i ureaindsprøjtningen og i forstøvningsprocessen, hvilket i høj grad reducerer antallet af systemkomponenter samt minimerer behovet for vedligeholdelse.

BLUNOX Digital Airless Multipoint (DAM) SCR-systemerne er nu også solgt ind og implementeret til marine og offshore brug og stationære kraftværksanlæg, og systemerne er blevet udvalgt og implementeret af bl.a. Maersk Drilling til deres borerigge, Søværnet på flere af deres skibe og en række kommercielle rederier og marinebranchen internationalt.

Der er i dag 4 medarbejdere direkte tilknyttet virksomheden, som er i rivende udvikling, hvorfor vi søger yderligere to kolleger, som ønsker at være med på den spændende udviklingsrejse.

Stillingsbeskrivelse:
Efter en grundig oplæring, hvor du kommer med din kollega ud på opgaver, kommer du til at arbejde selvstændigt med kommissionering, service og forebyggende vedligehold på katalysatoranlæg til marine- og offshore applikationer såsom skibe, borerigge etc., til landbaserede applikationer såsom decentrale kraftværks-generatorer etc . og under installation/idriftsættelse på værfter o.lign.
Der er tale om en international stilling, hvor du skal forvente at have op til 45 rejsedage p.a.
I forbindelse med kommissionering af anlæg får du det overordnede ansvar for at kvalitetssikre det installationsarbejde, som værfterne har udført. Dette betyder, at du går ind og gennemgår anlægget, kvalitetsvurderer og anskueliggør, hvad der eventuelt skal tages hensyn til. Slutteligt står du for at køre anlægget ind, hvorefter det testes i samarbejde med kundens teknikere. Udarbejdelse af dokumentation i form af service-/afleveringsrapporter o. lign. er en vigtig og natulig del af arbejdet. For at kunne idriftsætte og servicere katalysatoranlægget forventes det, at du har en bred teknisk systemforståelse, ikke mindst på el-delen. Styringer bliver stadigt mere omfattende ikke mindst i relation til PLC-programmering. Derfor vil dette også være et område, som du vil komme til at arbejde en del med.

Du refererer til ejerlederen og kommer til at arbejde tæt sammen med konstruktionsingeniørerne på kontoret og din kollega, som arbejder inden for samme område som dig, og som du har mulighed for at sparre med i det daglige.

Egenskaber:
Vi søger en struktureret og analytisk person med en god systemforståelse, der er omhyggelig, ansvarsbevidst med sit arbejde og gerne yder et højt serviceniveau samtidig med, også at være fleksibel og omstillingsparat.

Det forventes, at du er udadvendt og god til at tale med alle typer mennesker. Samtidig er du selvstændigt arbejdende, men alligevel en god holdspiller.

Du tilbydes:
Du får en spændende stilling, som du selv vil kunne præge, hvor du får mulighed for at være med til at realisere en ambitiøs vækststrategi, som skal løfte virksomheden videre fra den nuværende fase, hvor produkterne er udviklet, gennemprøvet og solgt til førende kunder såsom Maersk Drilling, Det Danske Søværn og marinebranchen i Danmark og udlandet til den næste fase, hvor endnu flere systemer skal konstrueres og medarbejderstaben skal udvides.

Sådan ansøger du

Søg og læs mere om stillingen på Profilpartners' hjemmeside.





Kontaktinformation
Profilpartners ApS
Beliggende i Roskilde, Køge, Kolding, Århus med domicil i
3460 Birkerød
Danmark

Anne Kondrup
Telefon: +45 43434060


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.242