Danpo A/S

Export Trader – skab maksimal profit i international handel med FMCG Danpo, Give

Som export trader forhandler du med store internationale aktører, når du sikrer maksimal fortjeneste på Danpos overskudsvarer.
Oprettet
Ansøgningsfrist
26. maj 2017
Forventet start
1. juli 2017
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark > Syddanmark > Vejle Kommune

Det er en unik mulighed for at varetage et spændende ansvarsområde, hvor markedet skifter fra time til time, og hvor du sideløbende forhandler med mange forskellige kunder.

Danpos produkter er kvalitetsmæssigt blandt markedets allerbedste og prismæssigt konkurrencedygtige, så du har gode kort på hånden, når du indleder dine forhandlinger.

Start din karriere i en virksomhed i konstant udvikling

Hos Danpo drives vi af efterspørgsel frem for produktion. Det er kundernes holdninger og meninger, der driver os. Det betyder, at du kommer til at færdes i et miljø og en branche, der udvikler sig hele tiden.

Vi lægger vægt på at facilitere din faglige udvikling og hjælpe dig med at udleve dine ambitioner. Du får en fast løn, pension, firmabil, sundhedsordning og mulighed for bonus

Skab maksimal værdi for Danpo og vores kunder

Da vi beskæftiger os med FMCG, betyder det, at markedet og kundernes efterspørgsel hele tiden skifter, og at vi har en løbende overskudsproduktion. Det er dit ansvar at afsætte disse varer til højest mulige pris og til størst mulig glæde for vores kunder. Kylling stiger kontinuerligt i popularitet på verdensplan, og vores høje kvalitet og konkurrencedygtige priser er efterspurgt i hele Europa.

Du samarbejder både med mellemhandlere, distributører og foodservicebranchen. Gennem vores lagerlister ved du altid, hvilke produkter, du har til rådighed. Du henvender dig til og forhandler typisk med vores allerede etablerede kundenetværk, men du udbygger og udvider også dette. Dit arbejde inkluderer:

  •          mersalg og promovering af vores produkter og indgåelse af faste aftaler
  •          et tæt samarbejde med eksportchefen og dine kolleger i eksportafdelingen, der inkluderer Detail, Foodservice, Asien og Trading
  •          afsøgning af nye kunder, distributører og andre samarbejdspartnere
  •          deltagelse i kundemøder i hele Europa og i Sydafrika – max 30-40 rejsedage per år.

Relevant salgserfaring og et højt drive

Vi lægger vægt på, at du har salgserfaring fra en lignende stilling – gerne med FMCG eller en branche med lignende udfordringer. Derudover skal du have:

  •     gåpåmod og lyst til at drive dit salg
  •     et godt købmandskab samt evnen til at styre og få det maksimale ud af en forhandlingssituation
  •    et sundt konkurrencegen og lysten til hele tiden at blive bedre
  •    højt engelskniveau og gerne et tredje sprog, da dine kunder primært befinder sig uden for landets grænser.

 

 

Sådan ansøger du

Lyder det som noget for dig?

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til personale@danpo.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte eksportchef Bo Maagaard på 2277 8508.

Vi ser frem til at høre fra dig.





Kontaktinformation
Danpo A/S
Ågade 2, Farre
7323 Give

Send til en kollega

0.173