Denne artikel indeholder sponsoreret indhold.

Har du nogensinde spekuleret på, hvorfor rosévin har erobret hjertet hos så mange vinelskere? I denne artikel kan du blive klogere på den lyserøde drik – fra historie og produktionsmetoder til druesorter og serveringstips. Så læs med, og opdag, hvad der gør rosévin så populær. 

Hvad er rosévin?

Rosévin er først og fremmest kendetegnet ved sin flotte lyserøde farve, der kan variere helt fra lys laksefarvet til dyb rød. Den betagende farve opstår, fordi druernes skaller fjernes få timer efter gæringens begyndelse. Da skallerne kun har frigivet en smule farve og garvesyre, opnår vinen den karakteristiske lyserøde nuance.

Variationen i smag spænder bredt og afhænger blandt andet af valg af druer, produktionsproces og klimaet, hvor druerne dyrkes. De tørre rosévine trives især i kølige områder, mens de sødere varianter ofte har deres rødder i varmere klimaer.

Historien bag rosévin

Rosévinens rødder strækker sig tilbage til antikkens overdådige vinforbrug. Frankrig, især Provence, stjal dog rampelyset for rosévinens popularitet i det 18. århundrede – en kærlighedshistorie, der fortsætter i dag.

Provence i det sydlige Frankrig er kendt for sin mangfoldige og eksklusive produktion af rosévine. Dette sydfranske område forbliver en højborg for roséproduktion og leverer sublim kvalitet og karakter til roséelskere over hele verden.

Hvordan produceres rosévin?

Rosévinens karakter stammer i høj grad fra valget af druer. Oftest anvendes druesorter som Grenache, Pinot Noir, Sangiovese, Mourvèdre, Merlot, Cabernet Franc og Syrah, men der er undtagelser.

Der findes flere metoder til produktion af rosévin, dog er blandingsmetoden kun tilladt i Champagne. De tre almindelige metoder – Macerations-metoden, direkte pres, og Saignée-metoden - deler nogle grundlæggende træk.

Macerations-metoden, også kendt som aftrækningsmetoden, udbløder skallerne i mosten, mens direkte pres fjerner skallerne efter presningen. Saignée-metoden involverer delvis fjernelse af mosten til en separat rosévin under skindkontakt. Hver metode bidrager til den komplekse smagspalette af rosévine.

Servering og madparringer

Rosévin er ikke blot forbeholdt sommer og terrassehygge. Vinen er nemlig en alsidig følgesvend til flere forskellige retter.

• Tør rosé: En lys, tør Grenache- eller Cinsault-baseret rosé passer til fisk, skaldyr, kylling, pasta og salater.
• Halvtør rosé: Denne type harmonerer med asiatiske retter, barbecue-marineret kød og friske desserter med citrus eller bær.
• Sød rosé: Søde rosévine er ideelle til søde desserter og snacks.
• Medium-fyldig og fyldig rosé: Disse typer kan med fordel nydes til paella, grillet kylling, lam eller tapas.

Uanset om du nyder den til en let sommermiddag eller som følgesvend til krydret karry, er rosévinen en hyldest til livets glæder og en påmindelse om, at gode øjeblikke fortjener en ekstraordinær vin.