23948sdkhjf

DBI Certification er klar til at certificere brandrådgivere

| Medlemsnyhed | Indrykket af DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Med indførelsen af en ny certificeringsordning skal brandrådgivere fremover certificeres.

DBI Certification er nu akkrediteret til at certificere brandrådgivere og ser frem til at føre brandrådgivere sikkert og kompetent igennem certificeringsprocessen.

Den 1. januar 2018 trådte Bygningsreglement 2018 og en ny certificeringsordning for brandrådgivere officielt i kraft. Dermed udfases den tekniske byggesagsbehandling fra de kommunale myndigheder og erstattes af den nye certificeringsordning. Det betyder, at mange brandrådgivere skal certificeres og fremover dokumentere og kontrollere, at de valgte brandsikringsløsninger i byggeriet lever op til reglerne i bygningsreglementet.   

- Der er tale om et paradigmeskifte i byggebranchen og i måden, vi sikrer opfyldelse af brandsikkerhedskrav i vores byggeri på. Som akkrediteret og specialiseret certificeringshus inden for brand har det været naturligt for DBI Certification at byde ind med vores kompetencer og erfaring på området. Vi er derfor meget glade for at have opnået akkreditering hos DANAK til nu at kunne certificere brandrådgivere, siger Anders Frost-Jensen, der er direktør for DBI Certification A/S.

Og certificeringsansøgere er der nok af. For mange aktører inden for byggeriet har ventet på certificeringsorganer, der kunne certificere dem, så de kan påtage sig den nye rolle, som certificeringsordningen lægger op til. Bl.a. skal de certificeres til såkaldte brandklasser, som er baseret på deres kvalifikationer og kompetencer.   

- DBI Certification kan certificere brandrådgivere til brandklasse 2-4 og tredjepartskontrol. Vi benytter uvildige faglige bedømmere fra rådgiverbranchen, som udvælges på baggrund af deres kompetencer, erfaring og habilitet i forhold til både ansøger og det byggeri, der indgår i bedømmelsen. Ved brandklasse 2 vil der desuden blive anvendt en multiple choice-test, som sikrer en hurtig proces, siger Anders Frost-Jensen.

For smidighed, uvildighed og kvalitet er nogle af nøgleordene, når DBI Certification nu skal certificere brandrådgivere.  

Læs mere om certificeringsordningen, og hvordan du bliver certificeret. Meget snart afholder vi også et webinar, hvor du bl.a. kan stille spørgsmål til ansøgningsprocessen. Mere info om dette følger.

Har du spørgsmål inden da, så skriv til: Cert_brand@dbicertification.dk.

Medlemsnyhed

Send til en kollega

0.146