23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Intelligent sous vide-udstyr giver mere sikre fødevarer

Ny automatisk sikkerhedsberegner til sous vide-tilberedning giver bedre fødevaresikkerhed og mindre madspild i industri- og restaurantkøkkener

BIPA Gastro har i samarbejde med Teknologisk Institut udviklet nyt software, der automatisk beregner om sous vide-processen giver sikre produkter ved tilberedning af mange forskellige typer fødevarer. Sikkerhedsberegneren er implementeret i sous vide-kar og Teknologisk Institut har valideret den med tilfredsstillende resultat. Denne intelligente funktion gør arbejdet med dokumentation af fødevaresikkerhed lettere for brugerne af sous vide-karret.

Læs også: Det intelligente Sous vide-kar

Nøje temperaturstyring
Sous vide-tilberedning er en teknik, hvor fødevarer tilberedes i vakuumposer, nedsænket i vand. Ofte tilberedes fødevarerne ved lavere temperaturer end man kender fra almindelig ovnstegning, og derfor kræver det særlig overvågning af tilberedningen når fødevaresikkerheden skal dokumenteres.

- Den nøje temperaturstyring under sous vide-processen sikrer perfekt tilberedning af fødevarer som fx bøffer og andet kød, der kan blive mere mørt og samtidig beholde saftigheden. Men fordi fødevaren i mange tilfælde ikke opvarmes til 75°C, hvor de fleste bakterier dør hurtigt, er det vigtigt, at man ved hvor lang tilberedningstiden skal være for at sikre, at bakterier uskadeliggøres – noget personalet normalt ikke er uddannet til, siger seniorprojektleder Annemarie Gunvig, Teknologisk Institut.

Logger oplysninger i realtid
BIPA Gastro har implementeret den ny sikkerhedsberegner og udviklet et intelligent sous vide-kar, der optimerer sous vide-processen. Karret er udstyret med sensorer, som automatisk og i realtid logger oplysninger fra processen i en datasky. Processen bliver dermed løbende overvåget og tilpasset under produktionen af fødevarerne, så man sikre, at produktionen opnår højest mulige niveau af fødevaresikkerhed. Ud over at beregne og dokumentere fødevaresikkerheden, afleverer systemet en batchrapport der indeholder relevante informationer omkring fx opvarmning- og nedkølingstid. Man risikerer dermed ikke at få et produkt, som efterfølgende skal kasseres. Derved undgås også madspild.

For yderligere oplysninger vedr. det intelligente sous vide-kar: Kontakt information

BIPA Gastro A/S
Rugårdsvej 403 B
5210 Odense NV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK39305895
P nummer: 1023722336

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047