23948sdkhjf
Del siden
Annonce

MULTIVAC investerer i Kina

MULTIVAC har underskrevet investeringsaftale om opførelsen af et nyt produktionsselskab i Taicang i Kina.

De nye faciliteter giver MULTIVAC mulighed for fremadrettet at imødekomme efterspørgslen hos de kinesiske kunder endnu hurtigere og endnu mere målrettet. I Taichang skal der fremstilles pakkemaskiner og perifere komponenter. Derudover skal afdelingen rumme udvikling og konstruktion. Steven Shen, som har været ansat i MULTIVAC siden 2012, senest som Technical Manager i MULTIVACs salgsselskab i Kina, overtager ledelsen af det nye selskab per 1. marts 2019. 

“Kina er et vigtigt marked for os, og etableringen af lokale produktionsfaciliteter er et naturligt skridt i den fremtidige udvidelse af vort globale produktions- og salgsnetværk. Vort mål er kortere leveringstider og endnu hurtigere reaktion på lokale kunders behov” forklarer Guido Spix, Director & Group COO/CTO. 

Steven Shen, fremtidig CEO i det nye produktionsselskab, tilføjer: “Vi er meget glade for, at MULTIVAC koncernen har valgt Kina for udvidelse af produktionskapaciteten. Det betyder, at vi kan supportere vore kunder endnu bedre. Ved ansættelse af højt kvalificerede medarbejdere kan vi her producere maskiner med forskellig kapacitet og funktion i pakkeprocessen – alle i MULTIVAC kvalitetsstandard. ” 

Produktionsstart planlagt i 2019

En produktionshal og kontorlokaler på ca. 4.300 m2 er lejet til det nye produktionsselskab. Dybtrækningsmaskiner, traysealere, kammermaskiner, perifere komponenter og reservedele til det kinesiske marked skal produceres på den nye fabrik. Produktionsstart er planlagt til udgangen af 2019. Desuden opføres en lokal R&D-afdeling, så der kan handles mere målrettet i forhold til de lokale kunders behov. Man forventer, at der i løbet af de kommende 3 år vil blive oprettet op mod 100 jobs i Taicang-afdelingen.   

MULTIVAC China blev grundlagt i 2008. I dag har MULTIVAC et omfattende salgs- og servicenetværk med ca. 80 medarbejdere i Greater China. Hovedkontoret ligger i Shanghai med afdelinger i Beijing, Wuhan, Hongkong og Taiwan. Et avanceret Training & Application Center er opført i Shanghai, ligesom der er ét i Beijing, som er specialiseret i forædling af kød.   

Udover den planlagte fabrik i Kina har MULTIVAC tolv øvrige produktionsenheder i Tyskland, Østrig, Bulgarien, Spanien, Brasilien, Japan, Finland og USA samt mere end 80 datterselskaber worldwide.

 

Multivac A/S
Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11560431
P nummer: 1000256364

Kontaktperson

MR
Margit Rosendal
Personal Assistant
+45 76907826 margit.rosendal@multivac.dk

Send til en kollega

0.047