23948sdkhjf

Nu kan VVS’ere også få fordel af Lemvigh-Müllers prisprogram Formel 1000

| Medlemsnyhed | Indrykket af Lemvigh-Müller A/S

Lemvigh-Müllers prisprogram Formel 1000 har fået opdateret produkter, priser og leverandører. Med nye VVS-produkter favner prisprogrammet nu hele installationsbranchen.

Med tilføjelse af 1.400 VVS-varenumre inden for rør og fittings, afløb, gulvvarme, radiatorer, ventiler, ventilation, sanitet og tilbehør til Lemvigh-Müllers prisprogram Formel 1000, der består af hverdagens vigtigste produkter, kan VVS-branchen nu også nyde godt af programmets fordele. Det fortæller Torben Tolstrup, der er salgsdirektør for VVS hos Lemvigh-Müller:

”Vi har nu tilføjet de VVS-produkter, som normalt findes i en servicebil, og som dækker 80 til 90 procent af montørernes daglige opgaver. Vi har samlet produkterne i Formel 1000’s meget overskuelige online-univers, så kunderne hurtigt kan finde det, de har brug for. Samtidig har de sikkerhed for, at produkterne er i en kvalitet, som professionelle forventer, og til en fast god pris”, siger Torben Tolstrup.

Opdateret og udvidet

Ud over at tilføje VVS-produkter er sortimentet af el-materiel blevet opdateret. Priserne er blevet efterset og justeret, og nogle producenter er udskiftet for at sikre stål- og teknikgrossistens kunder endnu bedre priser.

Faste varenumre i høj kvalitet

Skiftende producenter betyder dog ikke slinger i kvaliteten. Et produkt skiftes nemlig kun med et andet i tilsvarende professionelle standard. Selv om producenten bag skulle skifte, beholder produktet sit varenummer, så kunderne kan bruge det varenummer, de kender i forvejen.

Automatisk pristjek

Som led i opdateringen får kunder, der handler i Lemvigh-Müllers webshop, nu også et automatisk pristjek.

Det betyder, at når kunderne skal til at betale for varerne, vil de blive gjort opmærksom på det, hvis varen er billigst i kundens samhandelsaftale eller i Formel 1000, og det er muligt at bytte varen med et klik.

Positivt marked

Hos Lemvigh-Müller forventer man, at Formel 1000 bliver taget godt imod af VVS-installatørerne, fortæller marketing- og e-business-direktør hos Lemvigh-Müller Kim Øxenholt.

”Vi har nu gennem nogle år anvendt Formel 1000-konceptet til el-installatører. Vores erfaringer og en positiv vækst viser, at denne nemme og hurtige adgang til de oftest brugte varer til en gennemskuelig pris er en god forretning for kunderne. Så med de seneste forbedringer regner vi da også med en positiv modtagelse på VVS-markedet”, siger han.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Lemvigh-Müller A/S

Stationsalleen
2730 Herlev
Danmark
Lemvigh-Müller A/S

Send til en kollega

0.111