23948sdkhjf

Følgeskadebekæmpelse – et vigtigt tema i beredskabsplanen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Arepa Danmark A/S

Virksomhedens beredskabsplan bør række videre end til standsning af uheld som fx brand. Korrekt følgeskadebekæmpelse og igangsætning af genetablering kan spare store værdier.

AREPA er specialiseret i følgeskadebekæmpelse og renovering af teknisk udsyr/installationer efter forureningsskader som f.eks. brand, væskeudslip, kemisk udslip og andre ofte korrosive forureningstyper. Mere end 35 års erfaring i denne niche udmønter sig nu i, at virksomheder kan få hjælp til at kvalitetssikre beredskabsplanen, når det gælder disse typer af begivenheder.

Generelt er virksomhederne gode til at konkretisere de akutte indsatser efter skader. Det kan være alarmering, slukningsprocedurer, evakueringsplaner etc., som oftest er detaljeret beskrevet og givet instrukser for. Hvad der skal ske umiddelbart efter den akutte indsats er ofte ikke overvejet tilstrækkeligt.

I Danmark har vi en lang og god tradition for at forsikringsselskaber og de kommunale beredskaber sætter følgeskadebekæmpelsesindsatser i gang inden de forlader et skadested. Følgeskadernes omfang i form af f.eks. korrosion og sodpartikler overstiger ofte de direkte skader, og selv mindre kortslutninger og lysbuer kan give omfattende følgeskader. Det vil nedbryde udstyr og installationer i tiden efter den akutte indsats. Forureningsgraden og omgivelseskonditioner afgør hastigheden af nedbrydningen, men nedbrydningen sker langt hurtigere end de fleste forventer. Denne risiko kan minimimere væsentlig ved rettidig, at forberede følgeskadebekæmpelsesproces for virksomhedens vitale områder.

Den enkelte virksomhed kan reducere potentielle materielle tab og driftstab ved selv at forholde sig til, hvorledes man vil håndtere skader i de kritiske og ofte vitale områder af virksomheden. For mange er disse områder:

  • Data rum og servere
  • El-tavler og styringer (centrale og decentrale)
  • Produktionsudstyr – ofte unikt og virksomhedstilpassede produktionslinjer
  • Skabeloner, forme, tegninger m.v.
  • Arkiv

Udenlandske sites

Mange virksomheder har produktionssites uden for Danmark, hvor man ikke kan forvente samme kvalitet i følgeskadebekæmpelse som i det danske beredskab. Ofte er man overladt til sig selv eller til et meget langsommere tilkald af følgeskadebekæmpelsesindsats. Ingen eller sen indsats gør, at de sekundære skader udvikler sig, og man derved enten mister muligheden for renovering af udstyr eller at det bliver markant dyrere at genetablere udstyret.

Derfor er det endog endnu vigtigere, at kvalitetssikre på udenlandske sites. Det gøres bl.a. ved at foreskrive indsatserne og leverandører af følgeskadebekæmpelse i beredskabsplanen. AREPA oplever stigende interesse for assistance til denne kvalificering.

Risk management

Styring af virksomhedens risiko er et centralt element inden corporate governance. Hvad enten det er storskader med lav hyppighed eller mindre skader med højere frekvens, så skal den samlede risiko minimeres ved en struktureret indsatsplan. Følgeskaderisikoen overses ofte selv om det faktisk er prisbilligt, at reducere risikoen sammenlignet med andre risiko områder. Tab i forbindelse skaden reduceres og kan måles økonomisk. Tabet findes ikke kun i forsikringsselskabet eller i et eget captives hensættelser, men i høj grad også ved de afledte produktionstab, forsinkelser eller kundetab.

Faktaboks: AREPA gruppen

Etableret i 1981
Specialist i følgeskadevurdering,  skadeservice og genetablering af teknisk udstyr

  • elektronik
  • installationer
  • produktionsudstyr
  • maskiner

Specialist på skade inden for industri, marine/offshore, infrastruktur, energi og vind
Ca. 250 teknikere og indsatsledere fordelt i 5 lande i Europa og Nordamerika
14 værksteder i Europa og 5 i USA - i Danmark med HQ i Silkeborg og afdeling ved København
Løst opgaver i mere end 80 lande
Se mere på www.arepa.dk eller kontakt os på 8681 1055

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Arepa Danmark A/S

Mads Clausens Vej 12
8600 Silkeborg
Danmark
Arepa Danmark A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.129