23948sdkhjf
Del siden
Annonce

50 års jubilæum på Rynkeby Maskinfabrik

Driftsleder Otto Rasmussen fejrer 50 års jubilæum d. 19. april 2011

Den 19. april 1961 blev Otto Rasmussen ansat på Rynkeby Maskinfabrik, og vi fejrer således hans 50 års jubilæum.
Otto startede som 14 årig på Rynkeby Maskinfabrik og gennemførte her sin lærlingeuddannelse til smed- og maskinarbejder. Han blev derefter i virksomheden, og som følge af hans faglige dygtighed og ansvarsfuldhed fik han efterhånden betroet mere ansvar. Otto valgte at videreuddanne sig til værkfører, hvilket han gjorde i sin fritid på aftenskole, og siden 1973 har han været værkfører. I 1984 blev han yderligere forfremmet til driftsleder.
Gennem årene har Otto Rasmussen udført en stor og ansvarsfuld indsats for virksomheden, og er afholdt af medarbejdere, kundekontakter og leverandører. Otto har været med til at føre virksomheden gennem udviklingen fra at være en traditionel maskinfabrik til en moderne industrivirksomhed med CNC-styrede produktionsmaskiner, og Rynkeby Maskinfabrik har i dag en stor gruppe af Danmarks førende industrivirksomheder som kunder.
Foruden sine pligter hos Rynkeby Maskinfabrik sidder Otto Rasmussen i repræsentantskabet for Nordøstfyns Elforsyning og driver et mindre landbrug.
Der holdes åbent hus på virksomheden d. 19. april 2011 kl. 13 – 16.

Rynkeby Maskinfabrik a/s
Rynkebyvej 238
5350 Rynkeby
Kerteminde Kommune
Danmark
CVR nummer: DK39071118
P nummer: 1001776016

Send til en kollega

0.047