23948sdkhjf
Del siden
Annonce

MULTIVAC fortsætter vækstkurven

På et pressemøde på IFFA gav koncernledelsen i MULTIVAC en orientering om virksomhedens udvikling, pakketrends og nogle af de mange produktinnovationer på standen.

"I modsætning til den generelle markedstrend udvikler MULTIVAC sig relativt godt” forklarede Hans-Joachim Boekstegers. “Vi ser en meget positiv udvikling i alle virksomhedens forretningsenheder, og vor produktionskapacitet er fuldt udnyttet. Med en omsætning på omkring 1,1 mia. euro har MULTIVAC koncernen i 2018 haft en omsætningsstigning på 8,5% over det seneste år. På trods af mange økonomiske og politiske usikkerheder forventer vi i år at øge omsætningen i omegnen af ti procent”.

Investeringer i verdensomspændende produktionsnetværk

Fortsat udvidelse af produktionskapaciteten har også fremover høj prioritet. I 2018 blev nye faciliteter indviet i Bulgarien: en fabrik til fremstilling af maskinkomponenter, et avanceret logistikcenter samt trænings- og kontorfaciliteter. Et nyt videnscenter for slice- og automatiseringsløsninger er p.t. under opførelse i Wolfertschwenden i Tyskland og forventes at stå færdigt i 2020. Arealet udgør mere end 17.000 kvadratmeter, og det vil skabe 180 kontorarbejdspladser samt konference- og mødelokaler. I Bruckmühl placeres produktion og administration i datterselskabet TVI med ca. 9.000 kvadratmeter. P.t. opføres også her et videnscenter for portioneringsmaskiner; dette forventes ligeledes at kunne tages i brug i 2020. MULTIVAC planlægger ligeledes produktion af pakkemaskiner og periferiudstyr i Taicang (Kina). Udover produktion vil der også være udviklings- og konstruktionsafdelinger. Produktionsstart forventes i slutningen af 2019. 

Lukket kredsløb for plastemballager

“I den igangværende debat omkring plastemballage er der nogle vigtige aspekter, som ofte lades ude af betragtning” forklarede Hans-Joachim Boekstegers. “Plastemballage kan for eksempel forlænge holdbarheden på fødevarer væsentligt, som dermed bidrager til mindre madspild. ” Han tilføjede, at emballageindustrien har gjort store fremskridt med hensyn til en forbedring af processerne og reduktion i plastforbruget ved produktion af emballage. “Pakkekoncepterne skal tage højde for hele livscyklussen i emballagen og samtidig fokusere på beskyttelse af produktet” sagde Hans-Joachim Boekstegers. “Vore maskiner er designet således, de allerede nu kan køre med alternative pakkematerialer eller bygges om til at kunne det. Med vor mangeårige erfaring i pakketeknologi kan vi tilbyde vore kunder merværdi i udviklingen af bæredygtige emballager, der yder maksimal produktbeskyttelse med minimalt emballageforbrug. ” MULTIVACs produktprogram omfatter mange bæredygtige pakkekoncepter, som bidrager til en reduktion af materialeforbruget. Andre koncepter er baseret på brug af vedvarende råvarer eller fuldt genanvendelige folier som f.eks. monoplast eller alternativt papirbaserede pakkematerialer.

 MULTIVAC X-line og MULTIVAC Pack Pilot

Guido Spix gav et overblik over særlige highlights på standen: “Digitalisering er grundlæggende for MULTIVAC i udviklingen af nye produkter, og det er derfor systematisk integreret i alle pakkeløsninger. I kølvandet på præsentationen af RX 4.0 dybtrækningsmaskinen lancerer vi TX 710 traysealeren - endnu en maskine i X-line serien. Den nye traysealer er robust og med den intelligente maskinstyring opnår kunden maksimal fleksibilitet, kapacitet og pålidelighed. ” 

MULTIVAC Pack Pilot er en cloud-baseret software, der kan leveres til begge maskiner i X-line serien og som hjælper operatøren med at indstille maskinen til optimal produktion. Der opnås maksimal kapacitet samt til stadighed høj pakkekvalitet og maksimal processtabilitet. 

Og sidst med ikke mindst blev TX 710 traysealeren tildelt den kendte “Meat Technology Award 2019” i kategorien pakketeknologi. 

Komplette løsninger til slicing og pakning af kød og pølsevarer

Der er udstillet tre pakkelinier på messen, hver med integreret slicer og portioneringsudstyr.  Udover effektiv forbindelse mellem slicer, portioneringssystem og den efterfølgende pakkemaskine skal man altid sikre, at de slicede eller portionerede produkter overføres skånsomt og præcist til pakkemaskinen. MULTIVAC tilbyder forskellige banebrydende løsninger til dette formål som f.eks. MULTIVAC Horizontal Loader eller forskellige håndteringsløsninger, som sikrer at produktet lægges skånsomt og hygiejniske ned i pakkemaskinen – og på så lidt plads som muligt.

 MULTIVAC er blandt grundlæggerne af Open Industry 4.0 Alliance

Som et led i digitaliseringsstrategien og i tæt samarbejde med andre europæiske virksomheder fra maskin-, software- og automatiseringssektoren driver MULTIVAC dannelsen af Open Industry 4.0 Alliance. “Medlemmerne har til hensigt at skabe et standardiseret og åbent økosystem til driften af højautomatiserede fabrikker og logistikcentre. Målet er bl.a. at sikre at op til 80 procent af maskinerne i en “smart factory” taler samme sprog ” forklarede Guido Spix. Med udgangspunkt i eksisterende standarder som I/O Link, OPC UA og RAMI, planlægger virksomhederne at introducere et såkaldt Open Industry 4.0 netværk.

 

Multivac A/S
Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11560431
P nummer: 1000256364

Kontaktperson

MR
Margit Rosendal
Personal Assistant
+45 76907826 margit.rosendal@multivac.dk

Send til en kollega

0.062