23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Lars Lauridsen glæder sig over flot årsregnskab

Wila A/S i Silkeborg har netop offentliggjort et overskud på 11,5 millioner kr. efter skat, hvilket er mere end en tredobling i forhold til 2017 og er et godt billede på den vækst, virksomheden mærker disse år.

Wila har for første gang præsenteret et tocifret millionoverskud på hele 11,5 millioner kroner efter skat. Det er mere end tre en halv gange så stort som året forinden, hvor resultatet efter skat lød på 3,2 millioner kroner.

Adinistrerende direktør Lars Lauridsen glæder sig over resultatet, som han forventer at følge op på i indeværende regnskabsår.

Hårdt arbejde og en målrettet plan
De sidste to-tre år har været præget af et par langsigtede beslutninger i form af fusion med GN Production i 2016 og overtagelse af Sejs Engineering i 2017, som nu begynder at give det ønskede afkast. Herudover er der gjort en stor indsats for at professionalisere og klargøre Wila til vækst. Det giver nu resultater.

”Fusionen med GN (Production, red.) kostede lidt på kort sigt men begynder nu for alvor at give os det fodfæste med nye markeder, vi havde håbet på. Derudover har overtagelsen af Sejs Engineering tilført os nogle af de kompetencer, vi manglede for at kunne blive totalleverandør for flere af vores kunder,” udtaler adm. direktør Lars Lauridsen.

Overtagelsen af Sejs Engineering har gjort det muligt også at være ingeniør for kunderne og dermed kunne tilbyde totale løsninger i form af både udvikling og produktion af maskiner, tanke, komponenter mv.

Direktør Lars Lauridsen anerkender, at det har været et stort arbejde at samle tre virksomheder under samme tag i løbet af få år.

”Det har været hårdt arbejde at rette ind og sætte i systemer for at strømline tre virksomheders arbejdsmetoder og kulturer, men jeg synes vi er nået godt i mål med det og oplever nu at have fået et rigtig stort kompetenceløft. Blandt andet kan vi nu også være ingeniør på kundernes projekter og er dermed blevet totalleverandør for mange af vores kunder,” siger Lars Lauridsen.

De seneste år har Wila slået hul til et stigende marked uden for Danmarks grænser, som også sætter sine spor i regnskabet. Blandt andet har Wila fået adgang til markeder i USA, Australien, New Zealand, Indien og England.

”Vores plan for de kommende år indeholder stor vækst både hvad angår ordrer til ind- og udland samt medarbejdere, og vi håber på at kunne fortsætte den positive vækst på ordresiden i 2019,”afslører Lars Lauridsen. 

Mennesker bag strategien
Det positive resultat af regnskabet bør ifølge Lars Lauridsen et stort stykke af vejen også tilskrives de mennesker, han har ansat til at udføre virksomhedens strategi om at udøve ordentlighed og troværdighed både i forhold til kunder, leverandører, kollegaer og andre arbejdsmæssige relationer.

”Vi har brugt mange ressourcer på at screene og forstå alle vores medarbejdere for at øge effektiviteten ved at kende deres individuelle styrker og begrænsninger. Det er vigtigt for mig og for Wila, at vi er ordentlige og troværdige at handle med. Vi skal ikke bare sige, at vi er det. Vi skal leve op til det i alle sammenhænge, både når vi er kunden, når vi er leverandøren og vi repræsenterer Wila på anden vis,” siger Lars Lauridsen.

Målet for 2019 er at fortsætte den positive vækst på ordresiden og i det hele taget at blive ved med at vokse og blive en større og mere betydningsfuld spiller på det internationale marked, end virksomheden er i dag.

”Vi har lagt en ambitiøs strategi for vores vækst i løbet af de kommende år, og den er vi kommet godt fra land med. Vi holder hele tiden øje med markedet og sørger for at være opdateret og rustet til den udvikling vi møder hos både vores leverandører og vores kunder. Det fylder meget for os at være tæt på vores samarbejdspartnere og have gode relationer til begge sider i fødekæden,” siger Lars Lauridsen.

For yderligere information kontakt administrerende direktør hos Wila A/S, Lars Lauridsen på tlf.: 2345 4564

Wila A/S
Mads Clausens Vej 14
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27230350
P nummer: 1004904522

Kontaktperson

LL
Lars Lauridsen
Salgs Direktør / Ejer
+45 8756 0843 lars@wila.dk

Send til en kollega

0.05