23948sdkhjf

Bruger du den rigtige automatsikring?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Siemens A/S - Industry

Automatsikringer, også kaldet MCB’er, anvendes i langt de fleste installationer til installationsbeskyttelse på mindre afgange og belastninger, men er det egentlig den rigtige type der bruges?

MCB’ere findes i forskellige karakteristikker, hvilket er et udtryk for, hvor stor en overstrøm der skal til for at udkoble den hurtigt. Karakteristikken angives med et bogstav, som er en standard for alle fabrikanter:

  • B-karakteristik, kortslutningsudkobling på 3-5 gange mærkestrømmen
  • C-karakteristik, kortslutningsudkobling på 5-10 gange mærkestrømmen
  • D-karakteristik, kortslutningsudkobling på 10-20 gange mærkestrømmen

På det danske marked er det igennem mange år blevet en tradition at bruge automatsikringer med C-karakteristik. Nogle tror ligefrem, at det er et krav, men er det altid den rigtige løsning?

Når man skal vælge en automatsikring, er der flere parametre, som spiller ind bl.a.:

  • Hvilken type belastning kan der forventes tilsluttet
  • Det maksimale kortslutningsniveau på installationsstedet
  • Det mindste kortslutningsniveau automatsikringen skal koble ud på ved en fejl
  • Ønsker om selektivitet

Af ovennævnte parametre er det især minimumskortslutningsstrømmen, som er interessant i forbindelse med karakteristikken på automatsikringen. I tilfælde af en fejl i installationen skal automatsikringen udkoble inden for en tid, som giver beskyttelse af både personer og materiel. For at sikre dette skal enhver fejl i installationen aktivere kortslutningsdelen af automatsikringen og ikke kun overbelastningsdelen. Det skal altså sikres, at selv den mindst mulige kortslutningsstrøm er stor nok til det.

På fx en 10A C-karakteristik automatsikring bliver kortslutningsfunktionen aktiveret mellem 50A og 100A. Dette betyder, at der minimum skal være 100A for at garantere hurtig udkobling. Umiddelbart lyder en kortslutningsstrøm på 100A ikke af ret meget, og man kunne tro, at det vil der altid være. Men en beregning vil hurtigt vise, at bare 10 meter 1,5mm2 kabel vil sænke kortslutningsniveauet til ca. 2kA. Selv fra et udgangspunkt på 50kA, og med ca. 80 meter 1,5mm2 kabel vil man komme under de 100A med et udgangspunkt på 10-15kA, som der ofte vil være i en undertavle i et større byggeri.

Det er altså med andre ord vigtig at få dokumenteret sine kortslutningsstrømme og ikke bare altid per tradition bruge en C-karakteristik, men derimod bruge en B-karakteristik i stedet for. I vores store naboland Tyskland er det standard at bruge B-karakteristik i langt de fleste typer installationer, af netop denne årsag.

Med vores gratis software Simaris Design er det let og hurtigt at lave kortslutningsberegninger og dermed få dokumentation for, at installationen følger kravene i den nye installationsstandard DS/HD60364.

Download dimensioneringsværktøjet Simaris Design

www.siemens.com/simarisdesign

Læs mere om Siemens automatsikringer

Se flere video'er med produktnyheder, værktøjer m.m. indenfor lavspændingsmateriel

Hold dig opdateret – tilmeld dig Siemens nyhedbrev InstallatørNyt, som er målrettet dig, der har interesse indenfor lavspændingsinstallation:

www.siemens.dk/installatørNyt

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Siemens A/S - Industry

Borupvang 9
2750 Ballerup
Danmark
Siemens A/S - Industry

Send til en kollega

0.113