23948sdkhjf

Når aftensmaden skal være både nem og sund

| Medlemsnyhed | Indrykket af Nordiske Annonceindrykning

Der er altid masser af nemme muligheder for færdigretter og Take Away, men desværre er de fleste muligheder alt andet end sunde.

Hvad gør du, når tiden ikke er til at stå i køkkenet særlig længe, men du stadig gerne vil have et sundt og nærende aftensmåltid? Her finder du forslag i tre priskategorier.

Budget
Flere og flere supermarkeder har indført muligheder for at blande din egen måltidssalat. Her kan du selv styre sundheden og smagen ud fra de valgmuligheder, der er til stede. Har du ikke et supermarked i nærheden, som tilbyder dette, så ses samme mulighed også hos flere sandwichshops, en anelse dyrere end hos supermarkederne, men som regel også med flere valgmuligheder.

Prisklasse: Typisk mellem 25 og 55kr pr person alt efter størrelsen af salaten, og om det er hos supermarkedet eller sandwichshoppen.

Mellemklasse
I mellemklassen ligger Take Away måltidskasser, som du selv svinger forbi og henter, og selv smider i ovnen derhjemme. Det er hurtigt, det er nemt, og måltidskasserne er som regel sat sammen på en sådan måde, at det er sunde samt nærende retter. Samtidig har det den fordel, at det ligner og smager som et hjemmelavet måltid.

Prisklasse: Typisk mellem 70 og 120kr pr person, alt efter måltidet og leverandøren.

Luksus
Skal det være ekstra lækkert, så er sushi et godt og sundt alternativ, hvis blot du vælger de rigtige ting. Et sundt sushimåltid kan eksempelvis bestå af: 1 portion edamamebønner, en omgang sashimi (kun fisk, serveres af og til med lidt grønt, men ingen ris), en rulle enten vegetarisk kun med grøntsager eller med fisk og grøntsager. Undgå indbagte/friturestegte elementer, hvis det skal være sundt.

Prisklasse: Varierer en del alt efter, hvor du køber din sushi, og hvordan du sætter det sammen. Ovenstående forslag ligger typisk mellem 170 og 200kr pr person.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Nordiske Annonceindrykning

Send til en kollega

0.075