23948sdkhjf

Efteruddannelse med fokus på entrepreneurskab

| Medlemsnyhed | Indrykket af DTU Food Tech

DTU har i flere år udbudt kurset Entrepreneurship in food and bioengineering som sommerskole.

Fra september 2019 udbydes kurset som efteruddannelse om aftenen, hvor man 13 tirsdage i løbet af efteråret kan få viden og værktøjer til at udvikle en idé og skrive en forretningsplan for en ny fødevarevirksomhed.

Som studerende på kurset bliver man introduceret for en række business cases fra fødevareindustrien, ligesom man bliver undervist i hvordan man etablerer og skaber vækst i en virksomhed. Kurset henvender sig til studerende, som læser en relevant uddannelse på et universitet såvel som folk, der allerede arbejder i branchen og gerne vil have ny viden og inspiration i kommercialisering af teknologi og innovative idéer.

Garvede aktører lærer fra sig

Deltagelse i kurset gør iværksætteraspiranterne bedre rustet til at gennemskue, hvilke udfordringer opstarten af en virksomhed byder på. For deltagere, som ikke umiddelbart har ambitioner om at starte egen virksomhed, gør kurset dem mere modne til at blive hyret ind i virksomheder, fordi de lærer at forstå hele arbejdsgangen i en virksomhed.

Mange af forelæsningerne holdes af repræsentanter fra en række forskellige fødevarevirksomheder – lige fra multinationale selskaber til start- ups og investorer. Deltagerne får således mulighed for at møde folk, der i kraft af egne erfaringer med at løbe en virksomhed i gang kan inspirere og informere om processen med at starte egen virksomhed samt folk, de måske vil komme til at arbejde for i fremtiden.

Undervisningen foregår på engelsk.

Ved gennemførelse opnår deltagende studerende 5 ECTS.

Efterårskurset starter den 3. september og løber over 13 uger på tirsdage fra 18-22.

Tilmelding til kurset åbner den 8. juli og vil foregå via DTU’s website inden tilmeldingsfristen den 1. august 2019.

Kursusnummeret er 23534. Prisen for EU-borgere er 6.400 kr.

Se mere om tilmelding, betaling mv. på https://www.dtu.dk/Uddannelse/Efteruddannelse/Kurser/Enkeltfagskurser

 

 

 

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
DTU Food Tech

Kemitorvet
Bygning 201
2800 Kgs. Lyngby
Danmark
DTU Food Tech

Kataloger m.v.

Send til en kollega

0.15