23948sdkhjf

Fuld automatisk affaldshåndtering til pakkeriet og etikettering

| Medlemsnyhed | Indrykket af Lundberg Tech A/S

Fødevareindustrien kan med fordel bruge automatisk opsamling, neddeling og komprimering af procesaffald.

Lundberg Tech A/S har produceret en dedikeret enhed til fødevareindustrien til håndtering af kantafskæring, skeleton og udstansninger hos emballageproducenterne. Lundberg Tech A/S har i snart 40 år udviklet og produceret systemer til affaldshåndtering, og er klar med en PackTrimCutter, en enhed beregnet til fødevareindustrien.

Lundberg Tech’s PackTrimCutter er en All-in-one enhed specielt udviklet til brug i fødevareindustrien. Enheden er udstyret med et lukket posesystem, der kan afskærme yderligere. Det er en kompakt enhed, der kun optager et minimum af plads og let kan stå i forbindelse med pakkemaskinen.

Enheden kan også neddele og håndtere tom emballage, som evt. kan opstå ved opstart af produktionskørsel.

Granuleringsanlæg til et af Europas førende industribagerier.

Et af Europas førende industribagerier, der blandt andet fremstiller tortilla chips og tortilla pandekager, har allerede opdaget problemet og anskaffet to anlæg fra Lundberg Tech A/S - med et imponerende resultat til følge.  De to anlæg håndterer trim fra 16 pakkelinjer.

Det er lykkes den europæiske bagerivirksomhed, kendt for ekstremt høje præstationer i driften, at minimere nedetiderne i nedstrøms pakkeprocessen i de 24/7 fuldautomatiserede bagerier, hvilket giver store energi- og råvarebesparelser, fordi man kan holde konstant gang i dejfremstillingen og de varme ovne.

Fremtidig fokus på fødevareproduktion

Fødevareindustrien er et stort fokusområde for Lundberg Tech, der har mere end 4.000 affaldshåndteringsanlæg kørende i Europa, USA, Canada, Australien, Japan, Rusland og Kina, og som har datterselskaber i de store europæiske lande samt i USA og Kina.

– Uanset om man står ved en maskine, der fremstiller emballager fra rulle, ude i emballageindustrien eller i et pakkeri i fødevareindustrien, er problematikken den samme: der opstår kantafskæring, plaststøv og også ofte et "gitter" eller små stjerner af tilbageværende materiale, fordi emballagerne har afrundede hjørner, en flig til at trække i eller lignende, påpeger Leif Hansen.

Leif Hansen peger også på, at der er stadig større fokus på fødevaresikkerhed, genbrug af materialer - ikke mindst plast, arbejdsmiljø, samt rentabilitet og dermed omkostningstung operatørtid, og at det alt sammen er faktorer, som Lundberg Techs anlæg kan bidrage positivt til.

Lundberg Tech A/S producerer til hele verden

- Vi er ikke bare en af verdens største, vi er også en af verdens bedste, bl.a. fordi vores cuttere og granulatorer fremstilles af ét stykke jern på vores højautomatiserede CNC-fræsere og udstyres med knive af hårdmetal. Det giver meget høj kvalitet og skæreeffektivitet; de kan neddele meget tynde materialer helt ned til 5-10 my, og de har typisk en levetid på mere end 25 år.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst bestyrelsesformand Leif Hansen på telefon (+45) 44 98 35 85 eller på mail; leif@lundbergtech.com

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Lundberg Tech A/S

Foldagervej 12
4623 Lille Skensved
Danmark
Lundberg Tech A/S

Billeder & videoer

Affaldshåndtering til pakkeriet og etikettering

Send til en kollega

0.111