23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Process Engineering støtter ”Danmark planter træer”

Klimaet er udfordret, men i fællesskab kan vi gøre en forskel. Derfor støtter Process Engineering TV2 og Dansk Naturfredningsforeningens kampagne ”Danmark planter træer” og planter 12 træer pr. medarbejder.

”Process Engineering er en virksomhed, der lever af papir, så for os er det vigtigt at tænke på miljøet. Derfor har vi valgt at støtte ”Danmark planter træer” og planter 12 træer pr. hver af vores medarbejdere,” siger direktør Poul B. Jakobsen.

Vi har et fælles ansvar

Når indsamlingsshowet løber over tv-skærmen d. 14. september på TV2, er Process Engineering med i kampen om at forebygge klimaforandringer. Det er en sag, der ligger virksomheden nært, da vi har et fælles ansvar for klimaet.

Vi har et fælles ansvar for vores klima, og som virksomhed, der lever af papirarbejde, mener jeg også, at vi har en stor andel i at støtte op om projekter som ”Danmark planter træer,” forklarer Poul B. Jakobsen og tilføjer:

”For os er det vigtigt at værne om den jord, vi har, og gøre en indsats alle de steder, vi kan. Derfor arbejder vi bl.a. også med FN’s verdensmål i vores forretning for at sikre et grønt og bæredygtigt fodaftryk i vores arbejde. Her er vores støtte til ”Danmark planter træer” en naturlig del for os og sammen kan vi tage et skridt i den rigtige retning for at mindske vores klimaaftryk.”

1321 træer til at mindske klimaaftrykket

Process Engineering planter 12 træer pr. hver medarbejder, og de 1321 nye træer bliver plantet rundt i hele landet, så vi får en række nye offentlige Folkeskove. Samtidig går en del af midlerne til også at bevare rydningstruet skove. Det er med til at bekæmpe CO2-aftrykket, der truer vores klode, så vi i fremtiden bl.a. kan få renere drikkevand og bedre luftkvalitet.

Process Engineering er stolte af at kunne være med til at støtte klimaet og tilslutte sig fællesskabet om at gøre en forskel.

For yderligere informationer kontakt

Direktør Poul B. Jakobsen, pbj@proeng.dk, 24 24 11 83

Process Engineering A/S
Strevelinsvej 36
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25987934
P nummer: 1008383177

Send til en kollega

0.078