23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Unik digital vejeløsning til mobile procestanke

Et stigende antal virksomheder inden for pharma og biotech industrien benytter sig af mobile beholdere til eksempelvis pilot plants og single use systemer.

Der er som udgangspunkt tale om mindre beholdere med volumen fra 50 op til 300 Liter, der flyttes rundt mellem forskellige processer eller lokationer, hvorfor beholderne opbygges som mobile løsninger.

Disse mobile beholdere udstyres sædvanligvis med instrumentering for at kunne måle på og styre processen, og her indgår vejesystemet ofte som en central del. Generelt stiller pharma og biotech virksomheder store krav til pålidelige og fleksible automatiseringsløsninger, da tilfælde af fejlproduktion medfører store omkostninger.

Kundens udfordringer med analog løsning

En samarbejdspartner henvendte sig til Eilersen Electric A/S med et ønske om at integrere en pålidelig og nøjagtig vejeløsning på et antal mobile tanke, som skulle leveres til en stor amerikansk biotech virksomhed.

Kunden benyttede på daværende tidspunkt en løsning baseret på konventionelle analoge strain gage vejeceller, som ikke kunne holde kalibreringen når de mobile beholdere blev flyttet mellem forskellige lokationer.

Udfordringen var at de analoge vejeceller kræver et mekanisk indbygningssæt for at beskytte vejecellen mod overlast og sidelast. I forbindelse med at de mobile beholdere blev flyttet, medførte det ofte at de mekaniske dele omkring de analoge vejeceller kom ud af justering, hvilket resulterede i at den tilladte afvigelse blev overskredet. Dermed var kunden tvunget til at kalibrere og justere vejesystemerne efter hver flytning af de mobile tanke, hvilket medførte store omkostninger og tvivl om validiteten af data fra den analoge vejeløsning.

Desuden ønskede kunden en digital løsning, som kunne give bedre mulighed for dataopsamling for optimering af processen. Et yderligere ønske var at fremtidige vejesystemer kunne forsynes fra batteri backup, så der kunne opsamles vejedata under flytning af de mobile tanke.

Pålidelig digital løsning fra Eilersen

Eilersen har mange års erfaring i at udvikle og rådgive om løsninger til pharma og biotech industrien, og løsningen til denne kunde er baseret på Eilersen hygiejniske digitale bjælkevejeceller af typen BL.

Disse vejeceller kan installeres uden mekaniske indbygningsdele, hvilket eliminerer risikoen for at den mekaniske installation kommer ud af justering. Desuden har denne løsning den store fordel, at de mobile tanke blev lettere at rengøre, på grund af vejecellernes hygiejniske design og enkle installation. Dette er generelt en stor fordel, når der arbejdes med hygiejnisk design af procesanlæg, da det sikrer en enkel, hygiejnisk installation, der ikke kræver vedligehold, hvilket i sidste ende giver væsentlige omkostningsbesparelser samt en forbedret oppetid.

Instrumenteringen fra Eilersen blev konfigureret med EtherNet IP interface for at sikre en fuld digital målekæde, hvilket giver mulighed for opsamling af vejedata for hver vejecelle. En yderligere fordel ved at benytte en digital målekæde er, at kommunikationen ikke er følsom over for elektrisk støj, som det ofte ses ved analoge signaler.

Vejeterminalen og vejecellerne fra Eilersen kan udvides med en egenudviklet løsning for batteri backup, som forsyner vejesystemet hvis der er behov for at flytte tankene til andre lokationer.

Som option kan vejesystemet leveres i ATEX og IECEx certificerede udgaver til brug i eksplosionsfarligt område.

Slutkunden valgte i første omgang at ombygge en af de eksisterende mobile tanke fra den analoge vejeløsning til et digitalt vejesystem fra Eilersen. Efter en testperiode på nogle måneder besluttede kunden sig for at satse udelukkende på digitale vejeceller fra Eilersen, hvilket har resulteret i en stor vækst for denne løsning over de seneste år.

Den digitale kapacitive teknologi giver øget driftssikker og bedre bundlinje

Alle vejeceller fra Eilersen er baseret på et pålideligt kapacitivt måleprincip og er fuldsvejst i rustfrit stål, hvilket gør dem nøjagtige, robuste og tolerante over for overlast.

Eilersen vejeceller tåler for eksempel op til 10 gange overlast og klarer opgaver i selv de mest udfordrende, industrielle produktionsmiljøer med daglig rengøring, vibrationer, stød og slag.

Den digitale teknologi muliggør integreret diagnostik i vejecellerne, hvorfor brugerne kan være sikre på, at vejesystemet altid fungerer upåklageligt.

Eilersen digitale vejeceller leveres pre-kalibreret fra fabrikken i Danmark og er monteret med et kabel, der kan skiftes on-site og som ikke påvirker vejecellens kalibrering, hvilket letter montage og idriftsættelse samt sikrer en vedligeholdelsesfri løsning.

Eilersen vejeløsninger sikrer kunderne et stabilt produktionsflow med færre driftsstop, lavere omkostninger og et bedre resultat på bundlinjen.

For mere information

Eilersen Electric A/S

Kokkedal Industripark 4

DK-2980 Kokkedal

Tlf +45 49 180 100

 

Email info(a)eilersen.com

Web www.eilersen.com

Eilersen Electric Digital Systems A/S
Kokkedal Industripark 4
2980 Kokkedal
Fredensborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20907134
P nummer: 1008645848

Kontaktperson

FE
Frederik Eilersen
Direktør
job@eilersen.com

Send til en kollega

0.047