23948sdkhjf
Del siden
Annonce

3D scanning hittede til Billund Studiedag TECH

350 studerende valfartede til Billund Kommune, da Billund Studiedag TECH løb af stablen den 31. oktober 2019.

Billund Studiedag TECH er et arrangement, hvor 8 førende tech- og industrivirksomheder åbnede dørene for at fremvise de nyeste teknologier og produktionsmetoder frem for studerende fra hele landet.

På dagen havde de studerende mulighed for at møde virksomhederne; HN Group, Stansomatic, Davinci 3D, Zebicon, LEGO Koncernen, Billund Aquaculture, Sealing System og Billund Vand & Energi.

Læs mere om Billund Studiedag TECH

3D scanning, CT scanning, ansigtsscanning og kvalitetskontrol
Hos Zebicon blev de studerende introduceret til 3D scanning og måleteknik, og hvordan de forskellige teknologier anvendes i dagens industri.

Her kunne de besøgende prøve at få 3D scannet sit ansigt og se for mange detaljer en GOM scanner kan opfange. De fik også lov at afprøve, hvordan robotten positioneres i ATOS ScanBox, som er et system der anvendes til automatiseret kvalitetsopmåling.

”På Studiedagen havde vi hos Zebicon besøg af både produktionsteknologer, maskiningeniører og maskinmestre, som alle var meget nysgerrige og spørgelystne. Det er en fornøjelse at få besøg af så mange unge mennesker, som kan se relevansen og potentialet med de teknologier vi arbejder med. Alt i alt oplevede vi, at Billund Studiedag TECH var et vellykket arrangement,” fortæller Birgitte Andersen, Marketing Manager hos Zebicon.

Zebicon A/S
Hedegårdsvej 11
7190 Billund
Billund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26674867
P nummer: 1009187053

Send til en kollega

0.047