23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Beskadigede kloakledninger i Billund Lufthavn fornyes uden opgravning

Billund Lufthavn er i tæt samarbejde med Aarsleff Rørteknik i øjeblikket fuld gang med at danne sig et overblik over ledningsnettets tilstand under lufthavnsområdet. Billund Lufthavn har en klar saneringsstrategi, hvor man kører med tv-inspektion, saneringssplaner samt No-Dig-løsninger. Aarsleff Rørteknik har netop fornyet en 65 meter beskadiget kloakledning under selve landingsbanen via strømpeforing. - Vi har nu registreret og videofilmet ca. 30 procent af ledningsnettet, der er fra 60,erne. Når Aarsleff Rørteknik har udført tv-inspektion, så modtager jeg en rapport for det aktuelle område. På den måde får jeg et hurtigt overblik over situationen – Via et skadesindeks, kan jeg se, hvilke skader der haster og hvor store skaderne er, forklarer afdelingsleder Karsten Callesen.
Fornyelsesplaner
Aarsleff Rørteknik deler skaderne på ledningsnettet op i et fysisk indeks fra 0-10, hvor 10 er rør i dårligste stand og behøver øjeblikke fornyelse.
- Når vi udarbejder fornyelsesplaner, så deler vi kloakrørene op alt efter hvilken stand de er i, og det sker efter nogle helt specifikke, gældende standarder, der er gældende for al tv-inspektion. På den måde finder vi ud af hvilke rør, der skal repareres øjeblikkeligt og hvilke rør, der eksempelvis godt kan vente fem år, siger Henrik Kjær fra Aarsleff Rørteknik
Fornyelse via strømpeforinger
Billund Lufthavn satser på at sanere store dele af deres ledningsnet via opgravningsfri fornyelse. Det betyder, at man kan udføre en fornyelse hurtigt og med minimale driftsforstyrrelser – At lukke eksempelvis landingsbanen bare en enkelt dag er omkostningstungt.
- Den opgravningsfri metode betyder, at vi krænger en polyesterforing ind i eksisterende, nedslidte kloakrør. Man laver simpelthen et rør i røret og sparer derved tid og omkostninger i forhold til opgravning af jord og asfalterede og flisebelagte områder. Samtidig kommer der et bedre flow i kloakkerne, da man ved denne metode undgår samlinger, siger Henrik Kjær.
Specielle forhold i lufthavne
Aarsleff Rørteknik har netop fornyet beskadigede kloakledninger under selve landingsbanen samt på en af rullevejene. En opgave, der på grund af kraftige hjultryk fra flyene, kræver helt specielle beregninger, når strømpeforingerne skal dimensioneres.
- Vi har dimensioneret størrelserne af strømpeforingsmaterialet ud fra et hjultryk på 30 tons og ud fra, at ledningen kun ligger med 85 centimeter jorddækning. Det betyder, at materialet er dimensioneret noget kraftigere end normalt. Eksempelvis er de 65 meter regnvandsledning under selve landingsbanen, der har en diameter på 500 mm., strømpeforet med en godstykkelse på 18 mm., forklarer Henrik Kjær.

Per Aarsleff A/S
Hovedkontor
Hasselager Allé 5
8260 Viby J
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37542784
P nummer: 1021258152

Send til en kollega

0.047