23948sdkhjf

KJV leverer komplet værkstedsindretning til SDU Sønderborg

| Medlemsnyhed | Indrykket af KJV A/S

Den nye CIE-bygning i Sønderborg rummer blandt andet et helt nyt uddannelsesværksted til de kommende ingeniørers grunduddannelse, som KJV har stået for leveringen af.

Sommeren 2019 stod den nye CIE-bygning – Center for Industriel Elektronik – klar i Sønderborg.

CIE-bygningen er en del af SDU og byder på laboratoriefaciliteter, som ikke blot vil give regionen og de lokale virksomheder, men hele industrien for energieffektivisering, et løft. CIE er desuden hjemsted for tre nye ingeniøruddannelser.

På den ene etage har man indrettet et helt nyt uddannelsesværksted til de kommende ingeniørers grunduddannelse.

KJV A/S har stået for den komplette værkstedsindretning – arbejdsborde, værkstedsskabe, reoler, værktøj og ”alt det løse”.

KJV har bred erfaring med indretning af komplette værksteder, både professionelle og uddannelsesværksteder, og SDU lagde i forbindelse med åbningen af den nye bygning heller ikke skjul på, hvor imponerede de var over KJVs tekniske bistand og serviceniveau.

Til grund for CIE står et unikt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder.

Danfoss, LINAK, Region Syddanmark, Sønderborg Kommune og SDU har således hver investeret 35 mio. i Center for Industriel Elektronik. Bygherrer på CIE er Bitten & Mads Clausens Fond sammen med LINAK. De to parter har investeret ca. 60 mio. kr. i de fysiske rammer.

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
KJV A/S

Herluf Trolles Vej 3
5220 Odense SØ
Danmark
KJV A/S

Send til en kollega

0.093