23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny hjemmeside hjælper lokale handlende

Verifone har lavet hjemmesiden bevardelokale.dk, som giver butikker og alle andre handlende mulighed for at markedsføre sig i lokalområdet.

Bevardelokale.dk er en hjemmeside, hvor alle handlende frit kan lægge tilbud op, og hvor forbrugere nemt kan finde lokale tilbud. Ideen er landsdækkende, men forbrugerne vil typisk søge og finde lokale butikker og handlende. På www.bevardelokale.dk vil der være tilbud af enhver art, og de lokale handlende bestemmer selv type, pris og leverance. Bevardelokale.dk fungerer som en digital markedsplads for lokale handlende, men siden er ikke selv en butik.

Skal værne om det lokale

”Danmark er ved at åbne igen, men mange lokale handlende har det svært og mangler kundekontakt. Vi vil med ét slag give dem en digital salgskanal her og nu. De handlende undgår at skulle bruge penge på annoncering. Vi har dygtige folk tilknyttet vores marketingafdeling, som har erfaring med at annoncere på de sociale medier, og de vil give bevardelokale.dk et stort boost. Vi håber med dette initiativ at bidrage til at få hjulene i gang igen hos lokale handlende,” siger adm. direktør Chris Lund-Hansen fra Verifone. Han peger samtidig på den trend, der har vist sig, også før Corona-krisen, hvor forbrugerne gerne vil værne om de lokale virksomheder. ”Vi er alle interesserede i, at vores byer stadig har et stærkt og blomstrende handelsliv,” siger han.

Tilbud lagt op på ti minutter

”Jeg slog til med det samme, da vi fik muligheden for at annoncere gratis på www.bevardelokale.dk. Vores webmaster er hjemsendt for at spare omkostninger, og jeg er ellers ikke særlig dygtig til computere. Alligevel var det nemt og hurtigt at lægge tilbuddene op. Det tog længere tid at skrive selve tilbuddet end at lægge det op. Jeg håber at mange flere bakker op om deres lokalområde,” siger indehaver Jette Christensen fra Herløv Kro Hotel, som var blandt de første på den nye hjemmeside.

Bevardelokale.dk støtter butikker og handlende i deres eget lokalområde, og siden skal samtidig give danskerne mulighed for at få et godt tilbud og støtte lokalmiljøet. Når eksempelvis en kioskejer, massør, fitnessinstruktør eller restauratør registrerer sig og lægger et tilbud op på bevardelokale.dk, vil det tage 10 minutter – og så er de i gang med digital markedsføring over for de lokale forbrugere.

Bevardelokale.dk er udviklet og finansieret af Verifone, som har leveret over halvdelen af betalingsterminalerne i Danmark. Verifone leverer både til store kæder og til helt små handlende. Samlet set har Verifone over 30.000 danske kunder på kundelisten, og i disse dage vil de blive kontaktet om muligheden for at benytte bevardelokale.dk.

Hjælp til selvhjælp   

”Vi driver siden rent teknisk, og vi markedsfører bevardelokale.dk over for både kunder og ikke-kunder. Ingen er udelukket; alle med et cvr-nummer kan være med, og det er gratis for forbrugerne, og virksomhederne siger kun ja tak til at modtage materiale fra os. Vi vil gennem kommunikation og digital markedsføring sikre, at bevardelokale.dk hurtigt bliver kendt blandt handlende og forbrugere, så der kommer mange lokale tilbud og mange muligheder for at handle lokalt,” siger Chris Lund-Hansen.

”For os er det hjælp til selvhjælp. Vi har mange små handlende blandt vores kunder, og vi vil gerne hjælpe dem i gang igen efter krisen. De udgør en vigtig del af grundlaget for vores egen forretning.”

Verifone kontakter nu sine kunder for at gøre opmærksom på det nye, attraktive udstillingsvindue. I takt med at tilbuddene kommer op, vil digital markedsføring understøtte trafikken på siden og forhåbentlig skabe meget lokal handel. Verifone regner med, at projektet lever videre i tiden efter Corona-krisen. 

Tilmeld din virksomhed på bevardelokale.dk

Verifone Denmark A/S
Knapholm 7
2730 Herlev
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK15401281
P nummer: 1000917387

Kontaktperson

AM
Alexander Maarouf-Petersen
Digital Marketing coordinator
AlexanderBueBrock.Maarouf-Petersen@VERIFONE.com

Send til en kollega

0.047