23948sdkhjf

Mariendal Electrics: Endnu et skridt mod grønnere løsninger

| Medlemsnyhed | Indrykket af Mariendal Electrics

Installationsvirksomheden, Mariendal Electrics, har taget endnu et skridt mod en grøn omstilling med ansættelsen af en ny leder for Automationsdelen.

Flere grønne løsninger målrettet liberalt erhverv og industrivirksomheder har længe været en klar del af Mariendals strategi frem mod 2022. Med kunderne og innovative løsninger i fokus er forretningsområderne Bygningsautomatik og Industriautomation nu blevet styrket yderligere i skridtet mod grøn omstilling.

”For kunderne skal det fremadrettet være meget nemmere at blive digital, og den øvelse kræver meget af os som partner”, udtaler salgschef Johan Ungermann Poulsen. ”Med ansættelsen af en ny leder for to af vores vigtige områder i Mariendal Electrics tager vi endnu et stort skridt mod at sikre vores kunder grønne, energibevidste og kosteffektive alternativer.”

Mariendal Electrics ansatte i efteråret 2019 en ny salgschef og direktionsassistent for at sikre fremdrift, optimerede interne processer og fortsat kundetilstrømning. Med ansættelsen af Jacob Houmand Jørgensen fortsætter Mariendal den rejse.

Jacob er ansat som leder for Automationskompetencen, som består af Mariendals speciale inden for bygningsautomatik og erhvervs- og industriservice. Jacob skal lede og sikre grønnere løsninger for Mariendals industri- og erhvervssegment og fungere som bindeled mellem Mariendals specialer til fordel for kunderne. Samtidig er Rene Nybro Christensen sat i spidsen for Mariendals Teknik- og kalkulationsområde og kommer til at styrke kompetencen yderligere. ”Vi ser ofte store potentialer for energioptimering og særligt hos de erhvervsdrivende og industrisegmentet, og vi glæder os over nu at styrke den rejse yderligere med Jacob og Rene”, afslutter salgschef Johan.

Vil du høre mere om energioptimering, bygningsautomatik eller industriautomation? Læs mere på vores hjemmeside: https://mariendal.dk/ 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Mariendal Electrics

Gasværksvej 44
9000 Aalborg
Danmark
Mariendal Electrics

Send til en kollega

0.142