23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nu kan de snart selv plukke og pakke tomaterne

Robotterne er ved at få smag for de røde tomater i sommervarmen

Egatec har i samarbejde med det Fynske gartneri Alfred Pedersen & Søn, udviklet en robot der skal plukke tomatklaser. En meget udfordrende opgave som kræver stor præcision af robotterne for ikke at ødelægge de sarte planter.

Tomaterne plukkes i dag manuelt i 25°C varme væksthuse, i høj luftfugtighed, hvor medarbejderne belaster kroppen med ensidigt, gentaget arbejde.

Ud over at dette er et yderst belastende job, er det også en stor udgift for gartneriet, som derfor har svært ved at matche udenlandske priser.

Udover at gøre produktionen mere lønsom, vil robotten desuden bidrage med at levere masser af relevante data, der på sigt kan anvendes til optimering af produktionen.

Robotten der er udstyret med et vision-system, udviklet af Teknologisk Institut, kan desuden arbejde 24/7 hvilket er en kæmpe konkurrencemæssig gevinst.

Store krav til avanceret kamerateknologi

Robotten skal ikke bare plukke tomaterne, den skal også kunne vurdere, hvornår tomaterne er klar til plukning.

Tomatplukkeren flytter sig fra plante til plante via en batteridrevet transportvogn og lokaliserer tomatklaserne med avanceret kamerateknologi.

Robotten registrer tomaternes farve, og dermed deres modenhed, ved hjælp af et vision-system. Når robotten registrerer en moden tomatklase, griber den fat om stammen og trækker den hen til robotten. Et plukkehoved føres op til tomatklasen, og ved hjælp af et sæt knivblade skæres klasen af, samtidig har en griberobot fat i stilken på klasen og fragter den afklippede klase over i en bakke.

Kampen om førstepladsen

Der arbejdes over hele verden på at udvikle lignende robotter til at plukke tomater.

Projektet har dog også været længe undervejs, da det er en stor opgave, selv for en robot, da ikke to planter er ens og derfor kræver stor præcision at plukke de røde tomatklaser.

Men hos Egatec er optimismen i top, Der arbejdes i skrivende stund på at gøre robotten klar, så den forhåbentlig kan vises frem til efteråret.

Egatec A/S
Hvidkærvej 3
5250 Odense SV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27348440
P nummer: 1010101979

Send til en kollega

0.047