23948sdkhjf
Del siden
Annonce

FRECON er med i konstruktionen af større fødevareproceslinje

Som erfarent ingeniørhus indenfor mekanisk konstruktion til fødevarebranchen har FRECON bidraget under videreudviklingen af et større vaskeanlæg for DANA-Technology.

DANA-Technology mestrer udviklingen af produktionsudstyr til fremstilling af fødevarer og dyrefoder. Som et teknologisk innovativt firma skaber de effektive og langtidsholdbare produktionslinjer.

FRECONs opgave var i 2020 at bidrage som sparringspartner under konstruktionen af et større vaskeanlæg til jordbær, der skal indgå i en fødevareproceslinje.

”Ordren på jordbærprojektet blev underskrevet i januar måned, inden vi endnu vidste, hvad Covid-19 skulle få af betydning for hele industrien. Imidlertid var vi hos DANA-Technology klar over, at med så stort et projekt og med en fastlagt leveringstid, skulle vi søge professionel konstruktionshjælp udefra,” fortæller Vagn Hansen, CEO hos DANA-Technology og fortsætter:

”Valget faldt på FRECON, idet de kunne tilbyde medarbejdere med erfaring inden for konstruktion af maskiner og udstyr til levnedsmiddelindustrien. FRECONs medarbejdere har i et positivt samarbejde med vores ingeniørstab løst opgaven indenfor den tidsramme og økonomi, som partnerne havde aftalt.”

Komprimeret løsning med mange funktioner

Løsningen består af eget dampopvarmet pumpekar med to mekaniske parabolfiltre. Ved hjælp af flowkar bliver jordbær eller kartofler mekanisk renset og derefter ført gennem diverse dyserør. Til sidst bliver de løftet via et transportbånd gennem en afblæsningstunnel og tørret med såkaldte luftknive, før de er klar til nedfrysning.

Den høje produktionseffektivitet er sikret, da anlægget skal kunne køre 10 tons jordbær igennem i timen eller en tilsvarende stor mængde kartofler. Sammen med det eksisterende anlæg bringer det kapaciteten op på 20 tons jordbær i timen. Derudover kan transportbåndet demonteres og løftes, når anlægget skal rengøres.

FRECON løser udfordringer i konstruktionsfasen

Som ekspert i mekanisk konstruktion og med omfattende erfaring indenfor løsninger til fødevarebranchen agerede FRECON sparringspartner under konstruktionsprocessen. Sonny Dam, Senior Design Engineer havde til opgave at løse udfordringer undervejs:  

”DANA-Technology kom med en utroligt spændende opgave, hvor det i høj grad handlede om at sikre en gnidningsfri konstruktionsfase. Udfordringen var, at maskinen fra start var komprimeret, hvilket betyder, at de mange og nye funktioner skal spille sammen på relativt lidt plads. Samtidig skulle vi sikre, at anlægget fortsat overholder diverse krav til fødevareproduktion,” forklarer Sonny Dam og fortsætter:

”Ikke mindst handlede det om at levere et produkt, der er letforståeligt og praktisk omsætteligt hos den virksomhed, som i sidste ende står for den fysiske fremstilling af anlægget.”

Dansk Stålmontage er fremstillende virksomhed af vaskeanlægget og partner med DANA-Technology. Hos DANA-Technology har man før samarbejdet med FRECONs erfarne konstruktører og er som altid tilfreds med samarbejdet:

”Jeg har som projektleder i andre sammenhænge tidligere arbejdet sammen med Sonny, og var ikke i tvivl om, at han var den rette mand til opgaven,” siger Lars Skovbjerg Knudsen, Senior Project Manager hos DANA-Technology. ”Som altid indfriede han mine forventninger til fulde om solidt konstruktionsarbejde og god sparring, når der var brug for det.”

FRECON A/S
Egeskovvej 2B
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29417318
P nummer: 1012126170

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047