23948sdkhjf
Del siden
Annonce

10 certificerede projektledere i Process Engineering

I det sidste års tid har syv kolleger i Process Engineering været i gang med en projektlederuddannelse, som kan give IPMA certificering. Med de syv projektledercertifikater betyder det, at Process Engineering nu har 10 certificerede projektledere.

”I takt med at vi løser flere og mere komplekse opgaver, oplever vi i stigende grad et større behov for ensrettede værktøjer omkring projektgennemførelse. Projektlederuddannelsen er med til, at vi kan opfylde de behov. Projektlederne får netop styrket deres kompetencer i at forberede, gennemføre og overdrage projekter i en kompleks verden, hvor vi både skal leve op til myndigheder, kunder, regler og normer. Uddannelsen styrker vores ydelser inden for projektledelse, så vi kan tilbyde et stærkt projektforløb til vores kunder,” forklarer Peter Lindblom, der er Afdelingsleder i Sorø.

Brede kompetencer i projektledelse

Mødefacilitering, estimering, projektopfølgning, projektstyring og konflikthåndtering. Det er nogle af de kompetencer, som de syv projektledere har fået styrket deres kompetencer i. Det gør, at vi kan agere inden for hele paletten af projektledelse og tilbyde kunderne stærke kompetencer til at håndtere projekter.

”Hele forløbet har været præget af praksisorienterede workshops, der har gjort, at jeg hurtigt har kunne omsætte værktøjerne til virkelige situationer, som vi kan komme ud for i vores daglige arbejde. På den måde er jeg nu bedre rustet til at tage højde for uforudsete problemer i vores projekter,” siger Thomas D. Hjerbech fra afdelingen i Sorø.

Alle projektlederne har i forvejen lang, praktisk erfaring med projektledelse, og med projektledercertifikaterne får de sat rammer omkring deres arbejde og får udbygget deres værktøjskasse.

”Projektledelse handler om tilgangen til mennesker, og hvordan man får mest og bedst ud af dem. Jeg har arbejdet med projektledelse i mange år, men det er godt lige at få strammet op på sine kompetencer. Vi har jo ikke ens personprofiler, og vi håndterer situationer forskelligt. Jeg har særligt fået fokus på, hvordan man skal tage højde for dette, hvordan man skal agere i et team og få teamet til at arbejde,” slutter Peter V. Madsen fra afdelingen i København.

Process Engineering A/S
Strevelinsvej 36
7000 Fredericia
Fredericia Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25987934
P nummer: 1008383177

Kontaktperson

SA
Sarah Agerkvist
Marketingsassistent
+45 2679 5554 sba@proeng.dk

Send til en kollega

0.047