23948sdkhjf
Del siden
Annonce

ByPro

Nyt firma der tilbyder virksomheder alternative løsninger og hjælp ved midlertidige behov inden for specialist- og ledelsesområdet.

Omskiftelig verden – nye behov og nye løsninger

ByPro’s stiftende parter er alle erfarne erhvervsfolk. Aksel Uglvig Jensen, der også er adm. direktør for og ejer af rekrutteringsvirksomheden Skelmose, har i samarbejde med 2 partnere etableret ByPro – en virksomhed, der er specialiseret i formidling af interim managers og fagspecialister på konsulentbasis til dækning af midlertidige behov i private virksomheder. 

Vejen til ledelses- og fageksperthjælp ved midlertidige behov 

”Baggrunden for stiftelsen af ByPro er, at vi gennem et stykke tid har observeret, at fastansættelser ikke altid er den optimale løsning for virksomheder der har et akut behov for ledelses- og / eller specialressourcer. 

Vi har især set dette i forbindelse med firmaers reorganiseringer, indførelsen af nye systemer, udnyttelsen af nye forretningsmuligheder. Videre har nogle udtrykt, at de har et ønske om at få set på det eksisterende med friske øjne. 

Disse behov er ikke blevet mindre i en stadig mere omskiftelig og uforudsigelig verden med Covid-19 krisen som det seneste eksempel – den usikkerhed dette kan medføre betyder et stigende behov for at afgrænse omkostninger og kun tage spidskompetencer og ressourcer ind, når der er brug for dem.” siger Aksel Uglvig Jensen. 

Klare fordele 

Det er i den sammenhæng optimalt at få en højt kvalificeret og erfaren specialist ind i en periode; en specialist der har spidskompetencerne til at sikre den optimale løsning på de områder det er nødvendigt, og som efterfølgende kan give stafetten videre i god ro og orden – en fleksibel og tidsbegrænset løsning. 

Der kan også i andre sammenhænge mangle ressourcer. Det sker ligeledes, at der kan være brug for en erfaren leder i en overgangsperiode i forbindelse med for eksempel fravær, kompetencebehov eller lignende – det er her vigtigt at sikre kontinuiteten indtil en ny leder er klar til at overtage. 

For en virksomhed er fordelene ved at tage en dygtig udefra kommende interim specialist eller leder ind til løsning af en konkret og midlertidig opgave flere: Omkostningerne for den midlertidige ressource er kendte og der kan ”opgavemæssigt leveres” fra dag et til slut m.v. 

”Dette lyder jo alt andet lige meget logisk” siger Aksel Uglvig Jensen og fortsætter ”men det afgørende er jo at finde den rette specialist eller leder til at løse den midlertidige opgave ude hos kunden.” 

Derfor er ByPro etableret i samarbejde med erhvervsfolk med en bred faglig og ledelsesmæssig erfaring, som har varetaget de samme ansvarsområder i de samme typer af virksomheder, som de anviser interim managers og specialister til. 

”Vi forstår udfordringen hos kunderne og har derfor de bedste forudsætninger for at finde den rette interim manager eller specialist til kunden – hurtigt og effektivt” slutter Aksel Uglvig Jensen. 

Om ByPro 

ByPro tilbyder hjælp til virksomheder med at finde provisoriske ledere og specialister, der skaber værdi fra dag ét – vi identificerer og formidler kvalificerede kandidater til dækning af et midlertidigt behov for nøglepersoner; eksempelvis ved længerevarende fravær, opsigelser, nye forretningsmuligheder, en bugnende ordrebog m.v. 

Se mere på www.bypro.dk 

Yderligere oplysninger 

Aksel Uglvig Jensen, adm. direktør i ByPro, tlf. 4084 0133, e-mail auj@bypro.dk

Peter Lambæk Nielsen, direktør i ByPro, tlf. 2679 1875, e-mail pln@bypro.dk

Anders Hasager, direktør i ByPro, tlf. 3023 7012, e-mail aha@bypro.dk

Skelmose ApS
Porsholtparken 7
6740 Bramming
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30534166
P nummer: 1014832544

Kontaktperson

AUJ
Aksel Uglvig Jensen
CEO og rådgiver
+45 40840133 auj@skelmose.eu

Send til en kollega

0.047