23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Automatisk håndtering af flere tusind læs korn

– og med potentiale til meget, meget mere

Af: Anders Stenhøj Jensen, Senior Business Consultant, Columbus.

Normalt, når en virksomhed køber varer, beslutter man sig på forhånd for mængde, kvalitet og pris. Sådan fungerer det ikke, når det er høsttid og landmændene afleverer kornet hos grovvarehandlen. Her er det nærmest omvendt: Man ved aldrig præcis, hvor mange varer, der kommer – eller hvornår – ligesom kvalitet, vandindhold og mange andre parametre først kendes ved modtagelsen.

Det er en kompleks proces med mange ubekendte. Det eneste, man ved, er, at der bliver rigtig travlt.

For når først vejret er perfekt – eller så godt, som vejret nu engang bliver netop dét år! – så skal der høstes. Det er en intensiv periode, hvor landmændene arbejder fra tidlig morgen til ud på natten, og man kan ikke lade ham vente ved terminalen, når der skal afleveres en sending. Tingene skal helst gå stærkt.

Det stiller nogle særlige krav til det forretningssystem, der skal håndtere modtagelse, prisregulering, kontrakthåndtering og mange andre faktorer. Derfor kom vi på lidt af en opgave, da vi skulle udvikle en løsning, som kunne automatisere hele processen hos Vestjyllands Andel, hvis gamle ERP-system ikke længere blev supporteret.

Giver langt hurtigere svar på mange spørgsmål
Slutresultatet blev en løsning baseret på Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations, som automatiserer den samlede proces. Lige fra landmanden indvejer og afleverer et læs til der afregnes med den enkelte bedrift.

Ved hvert eneste læs korn hældes en prøve i et apparat, der analyserer vandindhold, afskalningsprocent og meget andet. Herfra sendes data til Dynamics 365-løsningen, som automatisk holder mængde, kvalitet og andre centrale parametre op mod den enkelte landmands kontrakt og kvitterer med en afregning efter ganske kort tid. Det giver Vestjyllands Andel konstant og præcist overblik.

Løsningen integrerer økonomimodel, kvalitetsmåling, tabelopslag, afregning, automatisering af aftalehåndtering, fysisk lagerhåndtering og meget andet. Den håndterer endda konsignation, hvilket – i helt grove træk – gør det muligt for landmanden at aflevere, få analyseret og eventuelt tørret et læs korn hos Vestjyllands Andel. Men producenten bevarer ejerskabet og sælger det først formelt til Vestjyllands Andel på et senere tidspunkt, eksempelvis når markedsprisen er mere favorabel.

Kan fungere fint i mange andre brancher
En anden og ret betydningsfuld detalje er, at løsningen er meget nem at konfigurere. For hvor det med Vestjyllands Andels gamle forretningsløsning krævede kostbar og langvarig specialudvikling, at tilføje en ekstra afgrøde eller en ny kvalitetsparameter, så kan det nu nemt konfigureres.

Ja, man kan endda let tage løsningen i brug til alle mulige andre formål og i andre råvare- eller fabrikationsorienterede brancher. Uanset om der skal tages imod og analyseres på råtømmer fra skovbrug, på uld fra en fåreavler, på kyllinger eller en hvilken som helst anden råvare. Det er i bund og grund blot et spørgsmål om at definere centrale parametre og målepunkter, proces og aftaleforhold.

Løsningen kobler en lang række standardfunktioner i Dynamics 365, men ændrer ikke på den underliggende applikation. Derfor kan Vestjyllands Andel imødese de jævnlige opdateringer fra Microsoft med sindsro.

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg måske ikke er helt upartisk. Men ind i mellem lykkes det at udvikle en løsning, der både løser en lang række hovedpiner for en af vores kunder, som har potentiale til at hjælpe en lang række andre virksomheder. Det er utroligt tilfredsstillende. Især når den – som nu grovvareløsningen hos Vestjyllands Andel – har haft sin ilddåb og fungeret nærmest upåklageligt.

Ved høsten i år administrerede løsningen ikke bare modtagelse, analyse og afregning af hele 16.000 læs korn på blot 14 dage. Den klarede det også med en fejlrate på under én procent, hvoraf broderparten efter alt at dømme var manuelle fejl (der er trods alt mennesker ind over enkelte dele af den samlede processen, og vi er som bekendt ikke ufejlbarlige).

Det er dog ikke helt ringe. Hvis man må have lov at udtrykke det på jysk.

Blog er skrevet i samarbejde med Lars Henrik Duelund.

Læs mere om Dynamics 365 for fødevareindustrien. Download vores guide.

Columbus A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK13228345
P nummer: 1018457497

Kontaktperson

DG
Dorothea Gam
Marketing manager
+45 29690810 dga@columbusglobal.com

Send til en kollega

0.031