23948sdkhjf

Ny epoxylim i emballage, der reducerer plastaffald med 85 %

| Medlemsnyhed | Indrykket af Diatom A/S

Permabond lancerer en stærk, multifunktionel epoxylim i ny miljøvenlig sammenklappelig patron, der reducerer plastaffald med 85 %.

Mange virksomheder har i dag stor fokus på bæredygtighed, og et fokusområde er ofte at nedsætte virksomhedens samlede CO2-aftryk. For at give virksomhederne et miljøvenligt alternativ til almindelige limpatroner i fast plast, lancerer Permabond en ny sammenklappelig patron. Dette nye smarte patronsystem reducerer plastaffaldet med 85 % ved at bruge et genanvendeligt patronhylster, som knuser den sammenklappelige patron, mens produktet dispenseres. Syv sammenpressede sammenklappelige patroner fylder det samme som én enkelt standard plastpatron.

Permabond ET5364 epoxylim er første produkt, som fås i dette nye banebrydende emballagesystem. ET5364 er en multifunktionel, to-komponent epoxylim med god vedhæftning til en række substrater såsom træ, metal, keramik og nogle plastmaterialer og kompositter. Permabond ET5364 danner hårde bindinger med fremragende forskydningsstyrke.

Specifikationer
• Stærk vedhæftning til en lang række materialer
• Høj forskydningsstyrke
• God slagstyrke
• God kemisk resistens
• Fremragende modstandsdygtighed over for barske miljøforhold
• Let at anvende
• Drypper ikke og god til at udfylde huller
• Lang holdbarhed for dysen – masser af tid til at blande, påføre og samle delene
• Hærder ved stuetemperatur – hærdetiden kan accelereres ved tilførsel af varme.

Har du spørgsmål til Permabond ET5364, kontakt venligst teknisk specialist Erkan Akbas på tlf. 3634 2715 eller pr. e-mail: eak@diatom.dk

Læs mere og se video på Diatoms hjemmeside: https://www.diatom.dk/mediecenter/nyheder-pressemeddelelser/2020/ny-emballagetype-reducerer-plastaffald-med-85/

Om Diatom A/S
Diatom A/S har i mere end 50 år beskæftiget sig med salg af tekniske materialer, komponenter og udstyr til alle større industrielle markedssegmenter i Danmark. Virksomheden beskæftiger sig med seks forretningsområder: Mekanisk befæstelse, Doseringsteknik, Polymerteknik, Smøreteknik, Filterløsninger og Flow.
Diatom ejes af den svenske industrikoncern Indutrade, der sælger og udvikler højteknologiske komponenter, systemer og tjenester. Indutrade opererer gennem mere end 200 datterselskaber med ca. 7.000 ansatte i mere end 30 lande.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Diatom A/S

Avedøreholmen 84
2650 Hvidovre
Danmark
Diatom A/S

Send til en kollega

0.063