23948sdkhjf

Covid-19 accelererer digitaliseringen af industrien

| Medlemsnyhed | Indrykket af Eltronic A/S

Eltronic A/S er i samarbejde med LEGO og Teknologisk Institut udvalgt til et MADE udviklingsprojekt.

Som skal undersøge, hvordan virtual reality og augmented reality kan digitalisere oplæringen af operatører og tage remote support til det næste niveau.

Covid-19 pandemien har udfordret industrien på mange områder, og gjort det betydeligt sværere at rejse rundt i verden for at træne operatører, fejlfinde og indkøre nye produkter i en proces udenfor de danske grænser. De nye udfordringer har dog samtidig sat gang i digitaliseringen, hvor ny teknologi gør det muligt bl.a. at lave remote support med en kvalitet, der kan matche og erstatte onsite aktiviteter. 

Innovative løsninger med ny teknologi og eksisterende data

Der vil i udviklingsprojekter blive undersøgt hvilke relevante teknologier, der allerede findes på markedet, og hvordan disse kan spille sammen med den data, som Eltronic A/S allerede har til rådighed. 

For det første vil det blive undersøgt, om det er muligt at skabe et virtual reality (VR) miljø, hvor man kan træne operatører i at betjene en maskine inden, den kommer på site. I dag laver Eltronic A/S f.eks. allerede 3D-skitser af nye maskiner, hvilket er data, som kan genbruges i et VR-miljø. Operatørerne vil med et par VR-biller kunne gå rundt om maskinen, afprøve funktioner og trykke på knapper. Med den digitale simulering får operatørerne en fuld virtuel oplæring i maskinen, så onsite oplæringen kan reduceres og maskinen kan komme til at køre hurtigere.

En anden teknologi, der vil blive undersøgt, er muligheden ved at bruge augmented reality (AR) til at optimere remote support. Med AR-teknologien er det muligt med f.eks. et par en Microsoft HoloLens at præsentere digitale data såsom EL-diagrammer, PLC-programmer eller simpelthen tegne en pil, så operatøren i det andet land kan se både maskinen og det relevante data samtidig. En løsning som denne vil fuldstændig ændre og optimere måden, hvorpå Eltronic A/S kan yde et højt serviceniveau til sine kunder uden fysisk at være på site.   

Bidrager til en bæredygtig fremtid

Ikke nok med at de digitale løsninger bl.a. vil forkorte indkøringsperioden af nye maskiner og forbedre kvaliteten af remote service, så vil løsningerne også have et grønt aftryk, da de nye teknologierne vil bidrage til en kraftig reducering af Eltronic A/S’ rejseaktiviteter.

- Det er et spændende projekt, som vi er glade for at være en del af. Projektet kan være med til markant at ændre måden, vi arbejder med indkøring og service på, fortæller CEO Morten Svendsen.

MADE forventer at kunne præsentere resultaterne af udviklingsprojektet i løbet af foråret 2021.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Eltronic A/S

Kilde Allé 4
8722 Hedensted
Danmark
Eltronic A/S

Send til en kollega

0.078