23948sdkhjf
Del siden
Annonce

"Med røven på kogepladen poppede vi pludseligt!"

Året der gik 2020 i FRECON

Sikke et år! Turbulent eller ej, det blev et år med smæk på for FRECON. Med hele den globale scene ’på den anden ende’, så markedet en anelse dystert ud i 2020. Men sådan ville vi det absolut ikke i FRECON! For hvor der lukkes en dør, åbnes en ny. Ny CCO og varme popcornhoveder fik frit slag til at ’poppe i alle retninger’, og dét blev starten på vores egen corona-vaccine. I 2020 fik vi i høj grad plantet vores flag på det danske landkort og forhåbentligt også snarligt på det nordamerikanske. Vi gik bl.a. fra at være annoncør i Børsen til en historie i deres erhvervssektion. Året, der er gået i FRECON, er på ingen måde slut... Det er blot begyndelsen på noget nyt og stort.

En på jysk godt og grundig l... situation i 2020 fik desværre rigtigt mange danske virksomheder til bukke under. Det blev heldigvis langt fra udfaldet i FRECON. Her gik ledelsen straks i gang med at diskutere mulighederne for en mere agil strategisk tilgang til at kunne navigere i et corona-ramt marked. Løsningens udgangspunkt blev såre simpel: Post-its. For spørger man FRECONs CEO Claus Mølgaard Jensen, så skal man absolut ikke kimse ad den lille farvede lap, der i den grad har medvirket til en gentænkning af vores forretning.

”Der findes et utal af systematiserede tilgange til at håndtere en situation, hvor vi står med røven på kogepladen. Men Post-Its - de kan altså bare noget. Derfor inviterede vi vores medarbejdere til at bidrage i en innovationsworkshop, hvor vi lod bægeret flyde over med alle mulige popcorn, der kunne blive nøglerne til vores corona-løsning,” fortæller Claus.  

Orange, gule, grønne, lilla og pink Post-Its

FRECONs innovationsworkshops har bestemt vist deres værd, for året har i den grad båret præg af alle vore neonfarvede Post-Its, der stadig pryder vores vægge, og som jævnligt flyttes rundt alt efter proces og status. De farvede små lapper har båret os i helt nye retninger, og de har åbnet spændende nye samarbejdsdøre. Ikke mindst har de givet os en fantastisk selvindsigt i FRECON-kulturen og lige netop dét DNA, der danner grundlaget for vores serviceydelser og dybe kompetencer.

Popcornhoveder – det er en udfordring at lade være

”Coronaen har gjort os skarpe på en væsentlig hjørnesten i vores DNA. Vi er en omgang blandede popcorn-hoveder, der lige kommer med det der ekstra,” fortæller CCO i FRECON, Michael Elefsen og fortsætter:

”Vi skal på ingen måde konkurrere med eller stille os på lige fod med vores kunder eller samarbejdspartnere, for så afskriver vi os selv. Og det er heller ikke det, vi gør. Vi er en slags eksterne katalysatorer, der med nye øjne og til tider finurlige idéer, gør den lille forskel i det store billede. Troværdige og loyale, men i stand til at udfordre de eksisterende og nye løsninger, når det er nødvendigt. Udfordringen er nærmere at lade være, når vi rent faktisk er en kreativ og nysgerrig bunke hoveder med divergerende erfaringer på kryds og tværs” fortæller FRECONs CCO, Michael Elefsen.

Sammen kickstarter vi Danmark

Året 2020 i FRECON har stået på en tænken-ud-af-boksen, og det udmøntede sig bl.a. i vores deltagelse som rådgivende ingeniører i Industriens Fond-projektet genstartNU, hvor vi er blevet bevilliget rådgivningsforløb med 100 forskellige SMV’er landet over. Ja, sikke en tidlig julegave for alle parter. Det er et projekt, der virkelig holder dampen oppe, for her skal vi hele tiden være omstillingsparate og formå at skabe stor værdi inden for de bevilligede 50 timer, som hvert forløb er tildelt.

”Vi har rigtigt mange kreative ingeniører knyttet til genstartNU-projektet, fordi vi skal vidt omkring i mange industrier. Her møder vi alt fra bæredygtige fødevareløsninger til innovativt maskinudstyr, og det kan være både løsning af kvalitetsproblemer, kostoptimering, dataanalyse, avancerede CFD beregninger (red. Computational Fluid Dynamics), opstilling af CO2-regnskab osv.. Det er lige i vores ånd,” fortæller CEO i FRECON, Claus Mølgaard Jensen.   

Året bød bl.a. på samarbejde med kendt investeringsdarling

Igennem genstartNU har vi bl.a. været med til at sikre Jesper Buch og Jacob Risgaards investeringsdarling, WeldingDroid et bedre salgsafsæt, da vi beregnede, at deres svejsemaskine kan tage 3-400 kg mere, end de troede. Energy Cool fik kostoptimeret deres køleløsning, så de nu kan spare på både stål og arbejdskraft, og PP Tecniq fik tryktestet deres to koncepter til et innovativt vejrbeskyttelsessystem til en vindmøllevingeplatform. 

Den lille spiller og markedsførende industrigiganter i fælles front

I slipstrømmen af agilitet er deltagelsen i Sustainable Industry Alliance (SIA) også blevet en realitet. For når man åbner en dør, åbnes der ofte et hav af nye døre. FRECON blev af The Trade Council inviteret til SIA-projektet bl.a. grundet den synlige succes med deltagelsen i genstartNU-projektet. Her er vi en del af 9 udvalgte danske virksomheder, bl.a. Grundfos og Danfoss, som i samarbejde skal tilbyde fælles bæredygtige løsninger til det nordamerikanske fødevaremarked. Det fangede også Børsen. Så fra at være annoncør blev FRECON til en tophistorie i erhvervssektionen.

Tys tys og stadig på tegnebrættet

Seneste indgåede alliance er BIG SCIENCE. Hvad det bliver til, er endnu på det internationale tegnebræt og tys tys...  men meget spændende!

Bæredygtig mulighed med energilagringsprojekt

Vi har i år afsluttet det interessante og prisvindende EUDP-projekt omkring Thermal Storage, som Stiesdal står i spidsen for, og som FRECON også har haft anpart i. Så hvis du ser godt efter i videoen, kan du se vores konsulent Arne i baggrunden. Han har stået i spidsen for de komplekse CFD-beregninger.

Med i video fra Fremstillingsindustrien

Med ansættelsen af en ny CCO, Michael Elefsen i marts 2020 blev der også sat ekstra fokus på FRECONs kommercielle side, som har vist sig at blive en del af vores Corona-vaccine. For Michael er kommet med et godt energiboost og en solid erfaring i at koble de tekniske ydelser med det kommercielle output.

Derfor har året i FRECON også budt på en del synlighed på de digitale platforme og i de trykte medier. Bl.a. har vi deltaget i en video fra Fremstillingsindustrien, hvor vi fortæller om, hvordan vi har håndteret det at have røven på kogepladen her i Corona-året.

Et år med sus i skørterne

Så jo, Coronaen har været vild for os, men på den fede måde... hvis man overhovedet tør sige sådan i en tid, vi tager med stor alvor. Vi tror på, at vi i rette tid fik fundet vores helt egen FRECON-vaccine, hvor Post-Its, popcornhoveder, og ikke mindst de kommercielle indslag har fået positioneret os til fremtiden. Vi har for alvor fået plantet vores FRECON-flag rundt omkring i det ganske land, og vi glæder os derfor usvigeligt meget til 2021. Her håber vi at kunne se frugterne af det hårde arbejde i 2020.

 

Tak til alle kunder, samarbejdspartnere og alle popcornhovederne for et 2020 med fælles fodslag.  

FRECON A/S
Egeskovvej 2B
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29417318
P nummer: 1012126170

Kontaktperson

Send til en kollega

0.094