23948sdkhjf

tracezillas fire råd til lageroptælling

| Medlemsnyhed | Indrykket af tracezilla ApS

Det er tid til lageroptælling. God lagerstyring kommer ikke af sig selv, så derfor giver vi dig vores fire bedste råd til en succesfuld lagerstatus.

Lageroptælling kan være lidt af en mavepuster.

Men med tracezillas fire tips kan det blive noget nemmere. 

1: Alt eller intet
Status kræver fokus.

Du mister meget let overblikket, hvis ikke du sørger for at tælle dit lager på én gang. Pauser i optællingen kan mudre din statusoptælling, og hvis du samtidig bruger af lageret til salg, indkøb eller produktion bliver det helt umuligt at holde styr på optællingen.

En halvfærdig eller ukorrekt lagerstatus kan desværre ikke bruges til noget som helst.

Og så er det forfra med optælling igen.

Vil du se hvordan tracezilla kan hjælpe med lagerstyring? Så se vores artikel om lagerstyring her.

2: Tal status op
Det virker som om, optællingen af lageret altid kan vente. Gør det ikke? Ofte rykker man datoen igen og igen. Til sidst skal det skyndes igennem.

Kender du det scenarie?

For at være på forkant med din lageroptælling anbefaler vi:

  • planlæg din status i god tid i forvejen. Du kan oprette dem som tilbagevendende årlige, kvartals-mæssige eller månedlige optællinger. Blokér hele dagen i kalenderen og overhold datoen.
  • sæt én tovholder på opgaven til at håndhæve og prioritere opgaven
  • lad tovholderen lave påmindelser på fællesmøderne i ugerne op til status. Tal begivenheden op, mind alle om, hvor vigtigt status er for virksomhedens regnskab.
  • status er noget, som mange synes er træls, så markér en veloverstået status med et fælles arrangement.

Er du nysgerrig på hvordan tracezilla kan hjælpe med lagerstyring?

Prøv tracezilla gratis i 14 dage.

3: Alt skal med
Dit lager er alle dine varer. Så når du tæller dit lager op, skal du huske at få alle dine lagerlokationer med. Og gør det hele på én gang.

Husk at tælle:

  • varer du har liggende på eksternt lager eller hos en anden producent
  • varer du har pakket til salg. Måske står de pakket et andet sted på lageret
  • varer under forarbejdning. Laver du produkter, der produceres over længere tid (fx. hvis du fermenterer eller lign.) skal du huske at tælle denne ’mellemvare’ med i din lageroptælling

4: Del optællingen op
Når du opgør dit lager, er det vigtigt at tælle hvert vareparti for sig.

Det kan fx være, at du har tre varepartier parmesanost , som er indkøbt på tre forskellige datoer og som derfor har tre forskellige holdbarheder. Derfor skal du lave tre optællinger af din parmesanost.

Husk at registrere al relevant information på det enkelte vareparti.

Den relevante information kan deles op i tre grupper:

Sporbarhed: For at sikre sporbarhed, skal hvert vareparti skal have en form for spor, der tydeliggør hvilket parti, der er tale om. Sporet kan være lot-nummer, batch-nummer, produktionsdato, holdbarhedsdato eller lignende.


Leverandør: registrer hvem der er leverandør af det enkelte vareparti


Lokation: hvor befinder varen sig. Er det på lageret i dit baglokale, på et eksternt eller et helt andet sted?


Pyh!

Eller hvad?

Det er faktisk ret simpelt:

Vores fire råd til den succesfulde lageroptællinger er altså:

  • Gør det grundigt. Tæl alt eller intet.
  • Prioriter lageroptællingen ved at varme op til dagen og afslut den med manér.
  • Tæl alt med. Alle varer - alle lagre.
  • Del lageret op og tæl hvert vareparti for sig.

Lageret stemmer ikke

Stemmer lageret ikke?

Så er det frem med nysgerrigheden og detektiv-luppen. For nu skal der undersøges.

Hvis du opdager uoverensstemmelser, så kom til bunds i sagen og find roden til det.

En afvigelse på lageret skyldes ofte menneskelige fejl - regnefejl eller rod i papirarbejdet. I de tilfælde giver det en god anledning til at få rettet op på arbejdsgange og procedurer, så du kan minimere risikoen for fejl fremover.

Det kan også være at dine uoverensstemmelser stammer fra mere komplekse årsager. Måske er der et salg, der ikke er registreret eller måske forbruger du mere på en opskrift end antaget. Afvigelser fra dine forventninger kan være en god sladrehank for at justere dine procedurer og forventninger.

Uanset årsagen til uoverensstemmelser på dit lager, så er det en god idé at tælle lageret op så ofte, at du er på forkant med eventuelle fejl.

God lagerstyring kommer ikke af sig selv. Det kræver detaljeret planlægning og kontrol af dine arbejdsgange.

Hvis du skal lave lageroptælling snart, så sørg for at bruge de gode råd herover.

Så bliver din status-dag meget nemmere.

God fornøjelse!

Har du brug for bedre styring af dit lager, der - blandt andet - gør det nemmere at holde status?

Så se nærmere på tracezilla - ordre- og lagerstyringssystem udviklet specielt til fødevarer.

Prøv tracezilla gratis i 14 dage.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
tracezilla ApS

Skæringvej 88
8520 Lystrup
Danmark
tracezilla ApS

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.062