23948sdkhjf

Nyt one pot-koncept fra Delicate

| Medlemsnyhed | Indrykket af Falengreen A/S

I helt nye produktionslokaler i Greve er Delicate klar med en udvidelse af produktporteføljen: Nu kan forbrugerne få velsmagende one pot-varianter, der er klar på få minutter.

One pot handler i sin enkelthed om at tilberede alle ingredienser på en og samme tid. Altså en såkaldt alt-i-en-ret. Det lyder meget nemt. Men hvis forbrugerne selv skal sammensætte retten og finde og købe de enkelte ingredienser, bliver det hurtigt tidskrævende og besværligt. Derfor har Delicate nu gjort hele forarbejdet, og samlet alt det en god one pot bør indeholde.

Det er blevet til tre varianter: kylling, grillet kylling og kebab. Fælles for dem alle er, at der benyttes friske grøntsager, som i kombination med de resterende ingredienser tager smag fra hinanden, hvorved den karakteristiske one pot-oplevelse sikres. Ingredienserne er nøje udvalgte, og smagen er i højsædet på trods af den korte tilberedningstid.

Produktet er afledt af, at tid er blevet en mangelvare for mange danskere. Delicate har af den grund skruet tilberedningstiden helt i bund: På kun få øjeblikke ligger et lækkert og næringsrigt måltid til to personer klar på tallerkenerne. Hurtigt, bekvemt og fuld af smag.

One pot-produkterne ligger i direkte forlængelse af Delicates eksisterende sortiment, hvor fokusset er på hurtige måltidsløsninger. Der tilbydes et smagfuldt og nemt alternativ, der giver danskerne mere tid til det, de virkelig sætter pris på.

De nye one pots er en del af Delicates eget brand So Delicate, men kan også fås som private label leveret fra Delicate.  

Hvis du ønsker at vide mere om Delicates nye one pots kan du tage fat i konsulenterne fra Q Foods, idet det er Q Foods, der varetager salget af Delicates produkter.

Du kan finde kontaktoplysninger på Q Foods-konsulenterne lige her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Falengreen A/S

Niels Bohrs Vej 45
8660 Skanderborg
Danmark
Falengreen A/S

Send til en kollega

0.078