23948sdkhjf

Gibotech A/S høster fordele ved ISO 9001:2015

| Medlemsnyhed | Indrykket af Bureau Veritas

I januar 2021 blev Gibotech A/S certificeret af Bureau Veritas Certification i henhold til ISO 9001:2015 standarden for kvalitetsledelse

Gibotech A/S har de seneste år haft fokus på at optimere og strømline virksomhedens aktiviteter, og som en naturlig del af processen besluttede Gibotech A/S at udarbejde og implementere et kvalitetsledelsessystem, som i januar 2021 blev certificeret af Bureau Veritas Certification.

- Det har længe været et stort ønske fra vores side at blive ISO 9001-certificeret, men den kraftige vækst i virksomheden har gjort, at vi har måttet udsætte det flere gange. Derfor er vi ekstra glade for, at vi i januar blev certificereret efter ISO 9001:2015, siger Henrik Anker, CEO i Gibotech A/S.

Fordelene ved ISO 9001:2015 er mange

Allerede under implementeringen af kvalitetsledelsessystemet begyndte virksomheden at høste fordele, fordi uklare processer kom op til overfladen og blev behandlet og beskrevet. Blandt mange fordele, nævner Gibotech A/S klare definitioner af arbejdsgange og opgaver samt minimering af fejl.

Som en del af kvalitetsledelsessystemet har virksomheden nemlig implementeret afvigelsesregistrering, som betyder, at eksempelvis afvigende komponenter eller fejl i kravspecifikationer opdages og minimeres, så kunden får et anlæg ud fra hans specifikationer og den bedst mulige service.

ISO 9001:2015 er en milepæl for Gibotech A/S

Gibotech A/S arbejder i stigende grad med udbud og store projekter, ikke mindst i udlandet. Her er ISO 9001 standarden anerkendt og enkelte store internationale kunder kræver allerede, at virksomheden skal være ISO 9001 certificeret. Derfor er ISO 9001 certificeringen en milepæl for Gibotech A/S.

- Vi er glade for nu at have gennemgået den eksterne auditering, hvor vi blev prøvet af på systemets egnethed og implementering i virksomheden. Auditeringen gik rigtig godt, og der blev udvist godt engagement fra alle medarbejdere. Og så viste auditeringen heldigvis også, at systemet allerede er implementeret godt og effektivt i Gibotech, afslutter Henrik Anker, CEO, Gibotech A/S

Læs mere om, hvilke fordele kvalitetsledelsessystemet har givet Giboteh A/S

Medlemsnyhed

Indrykket af
Bureau Veritas

Oldenborggade 25-31, 7000 Fredericia
Vesterbrogade 149, 1620 København V
Bavnehøjvej 5, 1. sal, 6700 Esbjerg
7000 Fredericia
Danmark
Bureau Veritas

Send til en kollega

0.097