23948sdkhjf

ENGROSBRANCHEN: Sådan står det til i 1. kvartal

| Medlemsnyhed | Indrykket af Risika A/S

1. kvartal 2021 har budt på en en betydelig stigning i antallet af konkurser i engrosbranchen. En ny rapport kigger nærmere på engros, og tager temperaturen på den risikomæssige udvikling i branchen.

I 1. kvartal har engrosbranchen oplevet en firedobling i konkurser, hvor antallet af konkurser i januar var på 121, var det steget til 483 konkurser i marts.

Hertil opleves 41% af konkurserne i Hovedstaden, hvorimod konkurserne kun udgør 7% i Region Nordjylland. 

Generelt opleves der flere konkurser i alle brancher i Danmark, da der samlet set i første kvartal i år har været 3.165 konkurser mod 1.274 konkurser i de tre første måneder af 2020.

- De seneste måneder har vi oplevet en stor stigning i antallet af konkurser, og det er desværre nok en udvikling, som vil fortsætte resten af året og ind i 2022, fordi hjælpepakkerne på et tidspunkt udløber, og fordi mange virksomheder mødes med et krav om tilbagebetaling af den kompensation, de har modtaget under corona-krisen, siger Timm Jeppesen, adm. direktør for det danske kreditoplysningsbureau Risika A/S.

I en ny industrirapport udarbejdet af Risika A/S, vil engrosbranchens nuværende situation blive belyst ud fra en risikomæssig betragtning. Derfor tager rapporten udgangspunkt i konkursanalyse, rådgivende opmærksomhedspunkter samt udviklingen i kreditscore i engrosbranchen. 

Formålet med rapporten er at analyserer disse udviklinger og dermed tage temperaturen på den risikomæssige udvikling i engrosbranchen. Det skal gerne give et indblik for virksomheder og personer, der har behov for en status på engrosbranchen som helhed. 

Du kan downloade rapporten gratis, lige her: https://risika.dk/da/sider/industry-report 

--

Risika A/S 

www.risika.dk

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Risika A/S

Kronprinsessegade 26B
1306 København K
Danmark
Risika A/S

Billeder & videoer

Risika A/S - Q1 Industrirapport for Engrosbranchen 2021

Send til en kollega

0.078