23948sdkhjf

Gør det glutenfrie brød mere næringsrigt

| Medlemsnyhed | Indrykket af Alsiano A/S

Glutenfri behøver ikke at betyde fri for næring. Mel af bælgfrugter og ristede, knuste bælgfrugter er spændende ingredienser som gør det muligt at øge proteinindholdet i glutenfrit bagværk

Efterspørgslen efter glutenfrie produkter er fortsat I vækst. En glutenfri diæt er ikke kun for personer med cøliaki, men er også i stigende grad blevet en livsstil i forbindelse med ”fri for” trenden og en øget bevidsthed blandt forbrugere om rene fødevarer og sundhed. Forbrugere efterspørger i stigende grad produkter som de opfatter som sundere alternativer til traditionelle produkter og i høj grad produkter fremstillet af naturlige ingredienser.

Markedsanalysefirmaet Mordor Intelligence estimerer at det europæiske marked for glutenfrie fødevarer og drikke vil stige ca. 11 % årligt frem til 2025. De har desuden fundet frem til at forbrugerne ikke blot ser efter produkter som er fri for visse ingredienser når de køber brødprodukter, men at de i stigende grad også søger efter produkter som indeholder sunde ingredienser.

Glutenfri behøver ikke at betyde fri for næring

Glutenfrit brød indeholder som udgangspunkt mindre protein end konventionelt brød og fremstilles ofte med højtforarbejdet mel og stivelsesbaserede ingredienser som har en lav næringsværdi.

Der er imidlertid mulighed for at gøre noget ved næringsværdien i glutenfrit brød ved at tilsætte bælgfrugter som fx hestebønner, linser og kikærter hvorved næringsindholdet i brødet kan forbedres betragteligt. Bælgfrugter er fra naturen side rige på fibre og protein, og derudover har de en god grøn profil.

Sammen med Limagrain Ingredients tilbyder Alsiano forkogt bælgfrugtmel i hhv konventionel og økologisk kvalitet samt ristede knuste bælgfrugter. Bælgfrugtmelet er forkogt for at reducere evt. bitterhed som ofte findes i bælgfrugter. De ristede knuste bælgfrugter kan foruden næring tilføre knas og tekstur til bagværket. De er særligt velegnet som topping på brødet eller som inklusion i brødet for at give det tekstur.

 Tilsætning af bælgfrugter i glutenfri bagværk giver lang række fordele:

  • Forbedring af den samlede ernæringsprofil
  • Højt proteinindhold
  • Tilførsel af kostfibre
  • God kilde til mineraler (jern, zink, magnesium, etc.)
  • Ekstra sprødhed og knas

 
Udover de næringsmæssige fordele ved at tilsætte ingredienser bælgfrugter til glutenfrit bagværk, er der også en række andre fordele så som en mindre klistret dej, der således er nemmere at arbejde med, og et pænere slutprodukt med en mere åben krummestruktur.

Læs mere om hvordan bælgfrugtmel kan forbedre ernæringsprofilen for glutenfrit brød samt bl.a. skabe bedre produkter med god krumme og smag.

 Kontakt os for mere information om bælgfrugtmel

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Alsiano A/S

Blokken 21
3460 Birkerød
Danmark
Alsiano A/S

Send til en kollega

0.078