23948sdkhjf

Virk­som­heds­svind­len sti­ger - Få øje på svindlerne

| Medlemsnyhed | Indrykket af Risika A/S

Antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet er mere end femdoblet de sidste ti år.

Virksomhedssvindel er blevet meget mere udbredt. Ifølge en analyse fra FSR – Danske Revisorer er antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet mere end femdoblet de sidste ti år. Fra 13.000 anmeldelser i 2009 til 70.000 i 2019. 

Samtidigt er antallet af sigtelser og domme i perioden for svindel også steget. Vi ved også, at et område som investeringssvindel ifølge Finans Danmark er steget fra godt 35 mio. kr. i 2018 til 68 mio. kr. i 2020. 

Og udsigten til en snarlig udfasning af hjælpepakkerne og betaling af udskudt moms og a-skatlån kan ligeledes skabe desperate virksomhedsejere, som vil gå langt – og i nogle tilfælde for langt - for ikke at gå konkurs. 

I forvejen er over 4.000 virksomheder allerede meldt konkurs i år. Det er mere end dobbelt så mange som på samme tidspunkt sidste år. 63.594 virksomheder er ifølge Risikas beregninger ramt af dårlig likviditet. 

Spot svindlerne 

Mange virksomheder gør derfor klogt i at prøve at spotte, om nogle af deres kunder eller samarbejdspartnere har en større sandsynlighed for at blive svindlere end andre. Det gør man ikke ved at gætte men ved at kigge på en række indikatorer, som statistisk slår stærkere ud ved svindelfirmaer end ved firmaer, hvor svindel sjældent forekommer. 

Hos Risika kalder vi diplomatisk disse indikatorer for opmærksomhedspunkter. Det er dem, du særligt skal holde øje med for ikke at blive taget ved næsen.

Især disse punkter skal du være opmærksom på: 

  1. Benytter virksomheden sig af taletidskort?
  2. Har virksomheden registreret moms?
  3. Er der hyppige skift i ledelsen?
  4. Flytter virksomheden ofte?
  5. Er der hyppige revisorskift? Eller er der ingen revisor?
  6. Hvad er virksomhedens og ejernes konkurshistorik?
  7. Hvor stor er afstanden fra direktørens adresse til virksomhedens adresse (er der indsat en stråmand til at lede virksomhed)? 

Ingen kan gardere sig 100% mod svindel, men med et stænk sund fornuft skulle det være muligt at holde de værste tab fra døren.

-- 

Risika A/S
www.risika.dk

Medlemsnyhed

Indrykket af
Risika A/S

Kronprinsessegade 26B
1306 København K
Danmark
Risika A/S

Send til en kollega

0.191