23948sdkhjf

Daka Denmark får bæredygtighedspris af Hedensted Kommune

| Medlemsnyhed | Indrykket af Daka Denmark A/S

Hos Daka er man stolt af at modtage Hedensted Kommunes bæredygtighedspris 2020. Prisen uddeles til en virksomhed, der med sit virke på klima- og energiområdet fortjener en anerkendelse.

Det gør op med nogle af de sejlivede myter, der fortælles om Daka Denmark. For virksomheden laver hverken sæbe eller brænder døde dyr, men er en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder. Virksomheden indsamler og genanvender landbrugets døde dyr, bi- og restprodukter fra slagterierne og madaffald, som så bliver genbrugt til at producere for eksempel klimavenligt kæledyrsfoder, gødning, biodiesel og biogas.

Alt kan bruges – intet skal gå til spilde

Hele samfundet er på vej væk fra en brug-og-smid-væk kultur til en brug-og-genbrug kultur. Og her går Daka forrest, når det gælder om at få mest muligt ud af organisk affald. Når de gode, danske rest- og biprodukter genanvendes er det godt for klimaet.

”Hos Daka er vores holdning, at alt kan bruges, og intet skal gå til spilde. Samtidig skal det gøres på en sikker og bæredygtig måde, og det er her, vi har vores vigtigste samfundsrolle. Vi har altid været garant for recirkulering af affaldsprodukter fra fødevaresektoren og landbruget. Derfor er vi meget stolte over nu at modtage denne anerkendelse for bæredygtighedsindsatsen, som fylder så meget i vores dagligdag,” siger forretningsudviklings- og kommunikationsdirektør Per D. Thomsen.

Eksterne eksperter fra Aalborg Universitet har beregnet, at Dakas aktiviteter årligt sparer atmosfæren for 277.000 tons CO2. Det svarer stort set til den årlige udledning fra opvarmningen af samtlige husstande (19.000) i Dakas hjemkommune Hedensted.

Forklaringen er, at Dakas produkter erstatter andre produkter, som udleder mere CO2.

”Så hvis vi hos Daka ikke gjorde det, vi gør, så ville klimapåvirkningen fra det danske samfund stige”, siger Per D. Thomsen.

Hvordan kommer en virksomhed i betragtning til Hedensted Kommunes bæredygtighedspris

Hedensted Kommune bruger nedenstående kriterier i vurderingsprocessen, når en vinder skal kåres til årets bæredygtighedspris:

• Bidrager til markante CO2 reduktioner
• Inddrager medarbejdere i den bæredygtige udvikling
• Inddrager civilsamfundet/skoler i den bæredygtige udvikling
• Har igangsat tiltag til at finde nye, bæredygtige løsninger

Fakta:

En død gris kan blive til gødning nok til at dyrke 450 kg gulerødder og til at køre 400 km i bil

Dyrkning af sojaolie til foder udleder 6 gange så meget CO2 som foderfedt fra Daka

Daka fortrænger 3 gange mere CO2 end virksomheden selv bruger til transport og produktion

Daka har i 2021 udgivet sin første bæredygtighedsrapport, hvor man kan læse mere om klimatiltag m.v. Find den her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Daka Denmark A/S

Lundagervej 21
8722 Hedensted
Danmark
Daka Denmark A/S

Send til en kollega

0.062