23948sdkhjf

Ny hovedaktionær i System Cleaners A/S

| Medlemsnyhed | Indrykket af System Cleaners A/S

Den svenske virksomhed AxFlow Holding AB, del af Axel Johnson International AB, har købt aktiemajoriteten i System Cleaners A/S.

De tidligere ejere i System Cleaners forsætter som minoritetsaktionærer, og det vil være business as usual for medarbejdere, kunder og leverandører. Axel Johnson International har 4.400 ansatte og 150 datterselskaber i mere end 30 lande. System Cleaners vil være en del af AxFlow Holding AB, der har 1.100 ansatte og ejet af Axel Johnson International.

AxFlow er et kendt brand på det europæiske marked med værdier, der matcher System Cleaners’, og fundamentet for den fortsatte udvikling af System Cleaners er nu endnu stærkere. Nuværende hovedaktionær Peter Jessen udtaler: ”Indenfor de næste 3 år skulle der et generationsskifte til, og jeg kan ikke forestille mig et bedre og mere fremtidssikret ejerskab af System Cleaners, hvorfra potentialet omkring løsninger til sikker fødevareproduktion kan videreudvikles.”

At blive en del af AxFlow vil skabe mange nye muligheder for System Cleaners’ kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. AxFlow har 30 års erfaring i den europæiske fødevareindustri og en stærk tilstedeværelse i Europa, hvilket gør AxFlow til en fantastisk, langsigtet og strategisk partner for System Cleaners. Peter Freiesleben fortsætter som CEO, og virksomheden fortsætter som en selvstændig enhed med hovedsæde i Aalborg.

”At være del af en stor industrigruppe sætter os i stand til at kunne tilbyde vore kunder en endnu stærkere og fremtidssikret salgsplatform og produktportefølje indenfor løsninger til optimering af rengøringsprocessen i den globale fødevareindustri”, udtaler CEO Peter Freiesleben.

System Cleaners website

AxFlow website

Axel Johnson International website

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
System Cleaners A/S

Halkjærvej 15-17
9200 Aalborg SV
Danmark
System Cleaners A/S

Send til en kollega

0.064